Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bouillabaisse-aften på Restaurant ET – et hyldest til Marseille

Af anders@sommersangdigital.dk

Det er blevet tid til en gentagelse af en af Aarhus’ mest populære begivenheder: kom og nyd stemningen fra Marseille når Restaurant ET blænder op for en aften i den berømte fiskesuppes tegn.

 

Bouillabaisse er en af de mest berømte fiskeretter i verden. Marseille regnes for dens hjemsted, men den serveres i alle byer ved kysten i Provence. I Marseille fortælles det, at Venus serverede bouillabaisse til sin mand, Vulcan, så han ville blive så mæt og træt, at han sov mens hun havde en affære med Mars. Nutidens bouillabaisse laves med safran, fennikel og korianderfrø. Den tilsættes årstidens friske fisk og skaldyr efter behag.

 

Torsdag d. 15. juni afholder Restaurant ET deres Bouillabaisse-aften. Denne aften vil indebære en autentisk aften som på kajen i Marseille. Der vil blive nydt hummer, krabber, diverse fisk og muslinger, og hvis de foregående år er nogen indikation, så bliver det en voldsomt hyggelig aften. Modsat tidligere er der ikke noget fast tidspunkt i år, men i stedet kan man komme når man lyster, dog indenfor de normale åbningstider – blot er der intet på menukortet ud over bouillabaisse.

 

Arrangementet koster 438 kroner

for bouillabaisse som hovedret, og en dessert som Restaurant ET bestemmer.

Reservation skal ske telefonisk på telefon 8613 8800

Del artikel

Andre læser også