Brand brudt ud i folkeskole: Brandvæsen massivt til stede

Østjyllands Brandvæsen er lige nu til stede ved Hornslet Skole, efter der er udbrudt brand i kælderen.
Det skriver Århus Stiftstidende.
“Vi blev kaldt derud klokken 03.16 i forbindelse i forbindelse med en brand i kælderen.
Den har vi styr på, men der er en del røg i de tilstødende lokaler,” siger operationschef Steen Boye til avisen.
Nu arbejdes der på at få luftet ud, så røgen kan forsvinde og gøre det muligt at gennemføre onsdagens undervisning.
Ifølge Presse-fotos.dk er et massivt beredskab med adskillige brandbiler til stede ved Hornslet Skole.
Der hænger en kraftig lugt af røg over området, og man har indsat røgdykkere.
Årsagen til branden er endnu ukendt.
Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med branden.

