Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brandbygegaard: Fra vegetarisk sommerrestaurant til koncertsted

Af anders@sommersangdigital.dk

Det er lige før, røgen knapt har langt sig i køkkenet efter en stort set udsolgt sommerrestaurant på Brandbygegaard. ”Vi var lidt nervøse for, hvad folk ville sige til, at maden var vegetarisk, men vi har simpelthen fået så meget ros, og de mange udsolgte dage taler jo deres eget sprog,” fortæller Søren Kvist, der har stået i køkkenet de seneste 3 uger. ”Det er næsten ikke til at få armene ned igen,” fortsætter han, ”men det skal vi sådan set heller ikke – nu skal der bygges scene og gøres klar til endnu en koncert på gården.

 

Gang i provinsen

Der er nemlig ikke engang en uge, fra det ene projekt er afsluttet, til et nyt er på vej. Denne gang er det en koncert med to solister, Mathilde Falch, hvis far Michael Falch kommer til Odder til en helt udsolgt koncert i remissen næste år, og Carl Emil Petersen, der havde et stormende gennembrud som forsanger for bandet Ulige numre for få år siden. ”Vi har valgt de to solister, fordi de virkelig har noget på hjerte, og skal man fange publikum som solist, så skal der mere til end godt udseende og guitarlir,” siger Søren og griner, ”måske er det derfor, jeg aldrig ville klare mig som solist – uden Lone”, der har stået for værtskabet på parrets sommerrestaurant. 

Brandbygegaard: Fra vegetarisk sommerrestaurant til koncertsted

”Jeg ved godt, at vi piller ved noget af det allerhelligste her,” siger Søren og hentyder til, at koncerten ligger lige oven i Odder byfest, ”der vil selvfølgelig være en del gæster, der vælger at blive i byen, men man kan bare ikke altid selv bestemme datoen, når man har udvalgt sig nogle bestemte musikere,” forklarer Søren.

Brandbygegaard: Fra vegetarisk sommerrestaurant til koncertsted

Han håber, at koncerten lørdag den 3. august kan blive et supplement til byfesten, mere end en konkurrent. ”Folk kan jo sagtens starte med det store kræmmermarked i byen og så tage til koncert sidst på eftermiddagen, og tilbage til Odder og feste videre efter koncerten her på gården,” foreslår Søren og fortsætter, ”i øvrigt har vi valgt at lave koncerten med et meget begrænset antal billetter, for at sikre at det bliver en helt særlig og intim oplevelse for vores gæster”.

 

Koncerterne starter klokken 19:30, men dørene åbnes allerede kl. 18:00 med mulighed for at købe lidt at spise inden koncerten. Der er mere information og salg af biletter på Odderbilletten.dk  

 

 

Del artikel

Andre læser også