Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Luk døre og vinduer: Brandvæsen til stede efter voldsom brand i Aarhus

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Brandvæsnet er fortsat til stede på Jens Olsens Vej i Aarhus, hvor en industribygning i aftes brød i brand

Her til morgen lyder anbefalingen fortsat, at man bør undgå at indånde røgen og søge indendørs.

Det meddeler Østjyllands Politi.

“Branden er nu under kontrol og målinger i området godtgør, at fareområdet nu alene er på adresserne: Jens Olsens Vej 9 og 13.

Brandvæsnet arbejder fortsat på stedet. Der kan fortsat være en let røglugt i området og eventuel røglugt indendørs kan luftes ud. 

Man bør fortsat undgå at opholde sig i røgen og søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen,” lyder seneste melding fra politiet. 

Giftig røg fra flammehav

Anmeldelse om den voldsomme brand kom onsdag aften kl. 21:13, hvorefter det blev tydeligt, at der var tale om et sandt flammehav.

Beredskabschef Kasper Sønderdahl kunne i aftes fortælle til TV 2 Østjylland, at branden var opstået i lagerhotel med lithium-ion-batterier, som også var brudt i brand.

Brandfolk fra fem stationer kæmpede med flammerne, og den giftige røg kunne ses fra flere kilometers afstand.

Først kl. 5:07 i morges kunne Østjyllands Politi melde branden under kontrol.

Der er fortsat ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Lagerhotellet stod ikke til at redde og er nu brændt ned.

I aftes var politiet ude at advare beboere i området om røgen, der blev beskrevet som sundhedsskadelig:

“Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding.

Advarslen vedrører borgere i området nordvest for branden. Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen.

Ved ubehag i forbindelse med indånding af røgen skal borgere kontakte 112,” lød det fra politiet onsdag aften.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.