Brug den rette sports bh, når du løber gennem Århus
Det er yderst vigtigt, at din bh yder optimal støtte, når du træner. Bruger du ikke en optimal bh, vil du kunne risikere at komme til at døje med smerter i ryg og nakke, ligesom det kan gøre ondt i brystvævet under træningen.
I værste fald kan du risikere at forårsage permanente skader i brystvævet. Alt dette kan dog undgås, hvis du vælger din sports bh med omhu. I denne artikel vil vi guide dig igennem, hvad du skal være opmærksom på, når du køber sports bh.
Vælg en komfortabel sports bh med optimal støtte
Der er stor forskel på kvinder, bryster og bh´er. Det gælder derfor om at vælge en bh, der passer til netop dit bryst. Dette finder du bedst frem til ved at afprøve forskellige modeller. Bh´en skal føles behagelig at have på, uden at trykke, stramme eller gnave nogen steder. Samtidig skal den kunne holde brysterne på plads. Den store barm har i særlig høj grad brug for støtte, da der her er tale om mere vægt, der kan placeres forkert på skuldrene og ryggen.
Der findes forskellige grader af støtte i en sports bh:
- Light større
- Medium støtte
- High støtte
Ved glidende sport såsom cykling, behøves ikke nødvendigvis en high støtte. Er der derimod tale om en sportsgren med hårde stød, vil det være fornuftigt at vælge en bh med medium eller høj støtte. Det kan eksempelvis dreje sig om løb, ridning, dans og lignende.
Brede stropper for bedre trykfordeling
Når du kigger på bh, er der nogle ting, du skal være særligt opmærksom på. Stropperne i bh´en har stor relevans for vægtfordelingen og komforten. De tynde stropper ser naturligvis smarte og sporty ud, men de fordeler ikke vægten fra barmen lige så godt som brede stropper. Dyrker du en sport med hårde stød, eller har du en stor barm, er det derfor en fordel at vælge en model med brede stropper. Derved undgår du følelsen af, at stropperne gnaver sig ned i skuldrene.
Sports bh´er i smarte farver
Der er efterhånden et kæmpestort udvalg af sports bh´er med smarte designs og i hele farvepaletten. Du kan derved nemt finde en bh, der passer til din stil og booster din selvtillid. Det er nemlig vigtigt, at man føler sig godt tilpas i sin egen krop, når man træner. Udover de mange flotte farver, kan du også vælge mellem lige stropper eller krydsstropper på ryggen.