Tester ny ølhane: Kendt bryggeri giver gratis fadbamser
Det er jo kun vinterferie en gang om året.
Og i morgen er det endda lillefredag, som jo er en perfekt anledning til at skåle i frisktappet øl.
Det kan du helt ekstraordinært gøre ganske gratis hos hyggelige Ebeltoft Gårdbryggeri på Djursland.
Torsdag tester bryggeriet nemlig en helt ny “revolutionerende og patenteret” ølhane, og det kommer dagens tørstige gæster til gode.
“Det revolutionerende består i, at vi serverer øllet direkte fra fustagen uden brug af anlæg, strøm, slanger mm. – altså en uforstyrret tapning.
Så kom forbi og smag øllet i sin reneste, friskeste og bedste form,” lyder opfordringen fra Ebeltoft Gårdbryggeri.
Øllet flyder i 5 timer
Gårdbryggeriet er altid en udflugt værd.
Hvad: Gratis øl hos Ebeltoft Gårdbryggeri
Hvor: Skovgårde Bygade 4 nær Ebeltoft
Hvornår: Torsdag d. 16. februar kl. 11-16
Det ligger helt uforstyrret i landlige omgivelser med udsigt til både hav og marker såvel som Jernhatten, der ligger få hundrede meter derfra, og som sagtens kan besøges i samme ombæring.
Ebeltoft Gårdbryggeri byder altid på et stort udvalg af frisktappede øl, ligesom du kan købe stedets lækre sodavand og andre specialiteter i den hyggelige gårdbutik.
Men det er altså et særsyn, at de ligefrem forærer deres lækre øl væk.
Øllet flyder hos gårdbryggeriet i morgen fra kl. 11.00 og helt frem til 16.00.
Så gør da en udflugt ud af det og kig forbi i morgen. Skål!