Musikanmeldelse: Bundmusikalske Alex Vargas manglede nærvær  til Fed Fredag

Den fremadstormende danske sanger Alex Vargas har ramt tusindvis af musikelskere med sin futuristiske soul, både i ind- og udland. På to år er han gået fra at spille på de små scener til koncerter for 20.000 på Smukfest. Fredag aften stod han på scenen til Fed Fredag i Tivoli Friheden.

Tre unge fyre kom på scenen. Uden et ord eller kontakt til publikum gik de direkte i gang med at spille. Bandet bestod af Nicholai Kincaid på bas og keyboard, Felix Ewert på trommer, og hovedpersonen selv, der var i sort tøj og hvide sneaker var på sang, guitar og keyboard. Røgkanonerne blæste derudad fra første færd.

Dyb indlevelse og fingerspil

Efter en lidt dyster indledning gik bandet over i nummeret “End game”. Et nummer med mere gang i den. Alex Vargas levede sig ind i sangene og imponerede med elegant fingerspil på sin elektriske guitar og vokalt med en stærk, soulfuld indledning i fuldt register. “7 Sins” satte efterfølgende gang i publikum, der klappede med.

Sang i falset og bassolo

Derpå kom de første ord fra forsangeren. “Vil I have mere af det, Aarhus?” Publikum var klar, og tonerne til ”Renegade” lød. Nummeret bød på en stille start i falset og efterfølgende en velspillet bassolo fra Nicholas Kincaid. Et fedt nummer, der fangede publikums opmærksomhed, og der blev sunget med.

Publikumsfavorit

Der var en fin blanding af stille og up-beat numre. Da Tonen blev slået an til “Solid Ground”, blev der piftet og hujer. Uden sammenligning publikums favorit. På dette tidspunkt oplevede man, at mange af  publikum var kommet for at høre Alex Vargas og ikke bare en koncert til Fed Fredag. Der blev sunget med. Også “Inclosure” vakte publikums begejstring. Alex Vargas slap her instrumenterne og gav den gas med hop og dans midt på scenen. Fedt nummer.

Et splittet Friheden

Under de mere stille sange gik der snak i den for publikum, hvilket faktisk var ærgerligt. Her kom sangerens store stemme og talent nemlig tydeligt frem. Men det var ikke velegnede sange til Frihedens Fed Fredag. Friheden var splittet. Nogle kom for musikken, andre benyttede sig af de stille sange og snakkede.

Indhyllet i røg

De melankolske undertoner, der ofte findes i Vargas numre, understreges af den til tider afdæmpede belysning. Konstant var der røg på scenen. Bandet var nærmest indhyldet i røg. Lyset skiftede mellem spot på Alex Vargas til blinkende spot på publikum og over i røde og blå nuancer. Bortset fra røgen var der god variation i lyset, og det gav mening i forhold til sangene.

Manglende nærvær og situationsfornemmelse

Alex Vargas er en mand af få ord. Kun ganske få gange under den 75 minutter lange koncert, henvender han sig til publikum. Han lader musikken tale, og det er et lydscenarie af de store, vi er vidne til. Intet overflødig og floskelagtigt. Respekt for det. Men nærværet mangler. Der er god lyd og masser af blinkende lys. Musikaliteten oser ud af Alex Vargas, og indlevelsen i sangene er enorm. Rytmen overtager hans krop. Der er ingen tvivl om, at håndværket, stemmen, talentet og melodierne er der, men feeling i forhold til spillestedet og publikum skal overvejes. Halvdelen af publikumsskaren krævede underholdning, for at holde tankerne væk fra fadøl, selfies og snak. Men der er ingen tvivl om Alex Vargas` enorme talent. Med mere nærvær og situationsfornemmelse bliver bandet ikke til at komme uden om i fremtiden.