Netop åbnet: Burger King klar med ny restaurant
Der er en ny konge i byen, skriver Burger King i en pressemeddelelse.
Den amerikanske fastfoodkæde har netop åbnet sin fjerde restaurant i Aarhus på Blomstervej 2R i Tilst.
Her ligger den nye restaurant side om side med konkurrenter som McDonald’s, Sunset Boulevard, KFC og Bone’s.
Restauranten har bl.a. double drive-thru og legeland til børn, og den er indrettet med et nyt design, som afspejler Skandinavien.
Åbningstilbud hele ugen
Burger King på Blomstervej vil have åbent fra kl. 10 til 23 alle ugens dage.
Ifølge Århus Stiftstidende vil der resten af ugen være åbningstilbud på den klassiske Whopper Cheese og King Jr Meal til de små, der ovenikøbet får en Paw Patrol-bog med oveni.
Udover i Tilst er Burger King at finde på Banegårdspladsen, i Viby og i Lystrup.
I løbet af november og december åbner fastfoodkæden også nye restauranter i Vejle, Odense og Randers.
Danmarks første Burger King åbnede i 1977 og med de fire nye, vil kæden råde over i alt 58 restauranter her i landet.