Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt til de burgerglade: Burger Shack genopstår alligevel på Trøjborg

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Nu kan alle burgerglade beboer på Trøjborg glæde sig til at Burger Shack bliver en del af bybilledet.

Efter forhandlinger frem og tilbage står det nemlig klar, at burgerjointen alligevel vil åbne i Aarhus’ nordlige bydel.

Åbner alligevel på Trøjborg

I starten af denne måned måtte vi skuffet bringe historien om, at Burger Shack ikke ville genåbne på Trøjborg.

Der er givetvis løbet meget vand i åen siden da, for nu meddeler de nye ejere af den populære burgerkæde, at lejemålet på Otto Ruds Gade 106 alligevel åbner i Burger Shacks navn.

Det sker på fredag den 26. februar.

”Det lykkedes ikke i første omgang, men nu er vi nået frem til en god aftale os og udlejer imellem, og vi glæder os helt enormt til at komme i gang”, fortæller Morten Pedersen, Direktør og Partner i DiningSix, der er de nye ejere bag Burger Shack.

To Burger Shack-butikker i Aarhus står klar

Burger Shack tæller i skrivende stund i alt 12 restauranter fordelt over hele landet. Foruden restauranten på Trøjborg er der tre mere i Aarhus, nemlig i Skolegade, Frederiksgade og Jægergårdsgade.

Ligesom Trøjborg er restauranten i Jægergårdsgade forsinket grundet den brand, der opstod lige inden DiningSix overtog kæden.

”Vi arbejder på højtryk for at få restauranten klar, men vi sikrer selvfølgelig, at lokalerne spiller 100%, inden vi åbner op igen”, meddeler Morten Pedersen.

Indtil da står de to øvrige Burger Shack-restauranter i byen klar til at tilbyde et godt burgermåltid, og grundet den nuværende corona-situation er der lige nu ekstra stort fokus på levering, som sker via leveringstjenesten Hungry.

Del artikel

Andre læser også