Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flammegrillet – ja tak: Populær burgerkæde udvider

Af Søren Holm-Hansen

Det begyndte med en enkelt restaurant i Aarhus i 2016, i dag er der 13, og i løbet af det næste halve år åbner Burger Shack otte nye restauranter i Danmark.

 

Det bekræfter kædens adm. direktør, Christoffer No Kjærholm.

 

I konkurrence med de store

Menukortet er lige så enkelt at tilgå, som ambitionen er klar: At konkurrere med store kæder som Burger King og McDonald’s – på pris og især på kvalitet.

 

De næste to restauranter åbner allerede i november, henholdsvis i Skolegade i Aarhus og på transportcentret DTC i Vejle, og frem til maj næste år følger endnu seks Burger Shacks i Jylland og på Sjælland.

 

Første drive through-restaurant

I Aarhus åbner Burger Shack sin fjerde restaurant, imens Vejle bliver hjemsted for kædens første såkaldte drive through – helt i tråd med konceptet på det travle transportcenter ved motorvejen E45, hvor McDonald’s hidtil har siddet tungt på markedet for hurtig mad på farten.

 

De kommende måneder følger efter planen fire nye restauranter i København, endnu en i Aarhus, samt endnu en jysk drive through.

 

Topplaceringer og gode anmeldelser

Burger Shack arbejder med tre nøgleord i sine menuer: Dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed. Det har de seneste år udløst topplaceringer og begejstrede anmeldelser i flere medier, herunder Aarhus Update.

 

Alle de nye restauranter følger Burger Shacks fasttømrede koncept med flammegrillede burgere fremstillet af kvalitetskød fra dansk kvæg, danske kartofler og økologiske grøntsager og senest også rene vegetar-versioner som grøntsagsbøffer baseret på ærteprotein; en servering, som vokser i efterspørgsel.

 

Priserne ligger indtil videre fast: En burger koster 55 kroner, imens en menu inklusive pommes frites og en soft drink går for 85 kroner.

 

Burger Shack

www.burgershack.dk

 

I dag til stede:

Aarhus – Frederiksgade, Jægergårdsgade, Trøjborg

Odense – Vintapperstræde, Englandsgade

København – Carlsbergbyen

Horsens – Graven

Silkeborg – Estrupsgade

Aalborg – Østerågade

Herning – Østergade

Randers – Middelgade

Kolding – Munkegade

Vejle – Nørregade

 

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også