Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Burhan G helt tæt på: Giver akustisk koncert i Musikhuset

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Burhan G inviterer sine fans helt tæt på, når han i forbindelse med sin store, akustisk Danmarksturné giver koncert i Musikhusets Rytmisk sal i marts 2022.

Glæd dig til en smuk og unik koncert, hvor Burhan G går på scenen sammen med en guitarist, en pianist og en korsangerinde og leverer ægte musik, der går lige i hjertet.

Imponerende bagkatalog

Den danske pop- og RnB stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits.

Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre.

Burhan G har et imponerende bagkatalog, der blandt andet tæller hitsinglerne, Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Have Dig For Mig Selv, Mest Ondt, Tættere På Himlen, Jeg’ I Live og sidst men ikke mindst julehittet Tinka med Frida Brygmann.

Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde, charmerende og altid træfsikre top-entertainer.

Og denne gang får publikum lov til at høre alle de kendte sange nyfortolket i et intimt og akustisk univers.

Unik koncertoplevelse

Med sine storslåede sceneproduktioner, stramt koreograferede optrædener og ultra-velspillende band, er Burhan kendt for at levere nogle koncerter, der står mål med selv de største internationale artister.

Det bliver således en helt særlig oplevelse, når Burhan bevæger sig væk fra de vante rammer på sin akustiske turne med kun to musikere og én korsanger. Det intime set-up tvinger samtidig hitmageren til at gentænke sit omfattende katalog af hits og finde ud af, hvordan sangene skal fortolkes i den akustiske besætning.

Det bliver uden tvivl en helt særlig oplevelse, som publikum sent vil glemme.

Du kan købe billetter her.

Hvad: Akustisk koncert med Burhan G
Hvor: Musikhuset Aarhus
Hvornår: Søndag 27. marts

Del artikel

Andre læser også