Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Netop meldt ud: Buschauffør sigtet for tragisk ulykke

uheld-to-busser-landevejen-presse-fotos.dk_-1024x683
Foto: Presse-fotos.dk

En 44-årig mandlig buschauffør er sigtet for at have begået uagtsomt manddrab på de to mænd, der mistede livet i ulykken på Landevejen syd for Rodskov i januar.

Det meddeler Østjyllands Politi i dag

Efterforskningen nærmer sig sin afslutning, efter politiet for nyligt har modtaget de endelige svar på en række forskellige tekniske undersøgelser i sagen.

Undersøgelserne har blandt andet vist, at der efter alt at dømme var tale om glatføre, da den ene bus kom over i den anden vejbane.

Omkring kl. 09.31 forårsagede det alvorlige frontale sammenstød mellem de to busser på Landevejen ved Eskerod nær Hornslet på Djursland.

“Der er umiddelbart intet i sagen, der undervejs i vores efterforskning har tydet på, at sammenstødet skyldes hverken påvirkning eller defekte busser.

Det er fortsat vores vurdering, at der er tale om et dybt tragisk færdselsuheld,” siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen fra Østjyllands Politi.

To personer mistede livet

Efter sammenstødet mellem de to busser blev en 32-årig mandlig passager i den ene bus og en 52-årig mandlig passager i den anden bus erklæret døde på stedet ved myndighedernes ankomst til færdselsuheldet.

På baggrund af efterforskningen af sagen er en 44-årig mandlig buschauffør nu blevet sigtet for at have begået uagtsomt manddrab på de to passagerer.

“Sagen er ulykkelig for alle involverede parter, og det er en sag, der har påvirket mange mennesker i og omkring ulykkesstedet.

Herunder naturligvis de involverede chauffører og passagerer, som dagligt pendler på strækningen, men særligt også hos de efterladte til de to mænd, der mistede livet i forbindelse med episoden,” siger Thomas Schouby Hansen.

Sagen vil nu blive overdraget til Anklagemyndigheden med henblik på at få foretaget en juridisk vurdering af, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen.

Tidshorisonten for arbejdet med den juridiske vurdering er i øjeblikket ukendt. Østjyllands Politi vil – for nuværende – ikke sige yderligere om sagen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.