Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ophørsudsalg: Butik på Strøget drejer nøglen om

Af Ane Johanne Damgaard

Et butiksskilt i en gul tilbudsfarve er rykket ud på Strøget.

“Ophørsudsalg,” står der, og det tilhører butikskæden Femilet, der har lokaler på Søndergade 3.

Undertøjsbutikken skilter lige nu med, at du kan spare op til 70% i butikken, men den melding betyder desværre også, at de inden længe drejer nøglen om til deres butik i Aarhus.

Den sidste åbningsdag bliver den 12. juli.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Derfor lukker de

Lukningen skyldes blandt andet det høje huslejeniveau, der er i Aarhus.

“Som man kan se, når man går igennem Strøget i Aarhus, er der mange tomme lejemål. For os handler det om, at man har nået et urealistisk højt huslejeniveau i en tid, hvor detailbranchen har det sværere end nogensinde.

I de mindre byer kan vi få vores butikker til at løbe rundt, men det er ikke en god forretning i Aarhus længere,” fortæller Louise Fiedler Vestergaard, kommerciel direktør for Femilet, til Århus Stiftstidende.

Udlejeren har endda forsøgt at gå på kompromis med prisen på huslejen, men ifølge Louise Fiedler Vestergaard er huslejeniveauet stadig for højt til, at de kan fortsætte med at drive deres undertøjsbutik på Strøget.

Derfor har butikskæden nu taget et drastisk valg om at lukke butikken i Aarhus og i stedet fokusere på deres andre butikker, som blandt andet ligger i Vejle, Holstebro, Viborg og Silkeborg.

De lukker den 12. juli, så det er altså muligt at besøge dem lidt endnu her i Aarhus.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag