Nu starter sæsonen: Kendt isbutik uddeler gratis is

Lige om lidt siger kalenderen marts – og det er dermed officielt forår!
Hos Okkels på Nørregade 40 åbner de sæsonen med et brag lørdag den 28. februar.
Her kan alle gæster nemlig få en gratis kugle is – og en ekstra kugle is koster kun 10 kr.
Du kan f.eks. prøve stedets populære lakrids-is, som er fremstillet af 100% lakridsrod.
Forvent cremet italiensk is
Okkels har specialiseret sig i hjemmelavet is efter egenudviklet opskrift.
Isens grundbase bliver lavet på et lille sted syd fra Livigno i Norditalien, og generelt importeres de fleste råvarer fra Italien, som er kendetegnende for noget af verdens bedste is.

Isen fremstilles fra egen ismaskine i både Viborg, Risskov og Silkeborg, hvor mælkeisen bliver opvarmet og pasteuriseret til 78 grader.
Herefter hældes den direkte ned i frostcylinderen, inden den kommer ud som dejlig cremet is – lige til at servere.
Hvad: Gratis is til alle hos Okkels
Hvor: Nørregade 40, Aarhus C
Hvornår: 28. februar kl. 12.00-16.00
Isen fremstilles ydermere på økologisk letmælk, yoghurt eller vand og har derfor et meget lavt fedtindhold.
Mælkeisen har et fedtindhold på ca 5%, mens sorbetisen har en fedtprocent på under 1%.
Læs også: Aarhus Eat Out nærmer sig: Her får du en menu for kun 299 kroner Det vil sige langt under hvad eksempelvis soft ice og meget industri-is indeholder.