Klumme af Mette Mecklenburg von Undall: Et levende byliv kræver mod

Aarhus vil gerne være en endnu mere levende by. Det er en ambition, vi deler bredt. Men hvis vi skal lykkes, kræver det, at vi tør stille et lidt mere grundlæggende spørgsmål:

Hvad er det egentlig, vi mener, når vi taler om byliv?

For mig handler det ikke kun om, at der er mange mennesker i gaderne. Det handler ikke kun om events, fyldte pladser og travle handelsgader. Det handler om, hvordan det føles at være i byen. Om der er noget, der får os til at blive lidt længere. Om der er plads til både det planlagte og det spontane.

Om byen giver mening – ikke bare bevægelse

Byliv er mere end aktivitet

Jeg kommer fra hotelbranchen, hvor vi arbejder med værtskab hver eneste dag. Et hotel er i virkeligheden et lille mikrokosmos af byliv. Her mødes mennesker med forskellige behov: nogle søger oplevelser, andre ro. Nogle vil være en del af fællesskabet, andre vil bare observere det. Den kompleksitet tager jeg med ind i arbejdet med bylivet i Aarhus.

For en by er ikke én ting. Den er mange ting – på samme tid. Og netop derfor er balancen så vigtig. I debatten om byliv taler vi ofte om handel og aktivitet. Og det er vigtigt. Handel skaber flow og liv i gaderne. Men hvis vi stopper der, mister vi noget afgørende.

For det er kulturen, der skaber mening, stemning og fortællinger. Det er kulturen, der giver byen karakter. Hvis vi vil have et byliv, der rækker ud over det rent kommercielle, er vi nødt til at tænke de to tættere sammen.

Når kultur og handel mødes

Jeg ser et stort potentiale i netop dét krydsfelt.

Hvordan kan kulturen aktivere byrummene og handelsgaderne på nye måder?

Hvordan kan handelslivet give kulturen en platform og synlighed?

Hvordan skaber vi oplevelser, der ikke står alene – men hænger sammen?

Aarhus har allerede enormt meget at byde på. Fra Den Gamle By til Godsbanen, fra små nicheaktører til store institutioner. Men ofte opleves det i fragmenter. Måske ligger en del af svaret i at binde det bedre sammen. Skabe ruter, sammenhænge og helhedsoplevelser, der gør det lettere at opleve byen – og sværere at forlade den igen.

Men byliv handler også om noget mere jordnært. Om de tomme lokaler, vi går forbi. Om de steder, hvor livet endnu ikke har fået fat. Her ser jeg en mulighed i at tænke mere midlertidigt og mere åbent. At invitere kultur, kunst og iværksætteri ind i de tomrum, der ellers risikerer at stå stille. Ikke som en nødløsning – men som en aktiv del af byens udvikling.

Bylivspulje på 10 millioner kroner

Det er også her, bylivspuljen på 10 millioner kroner bliver interessant. Aarhus Kommune har i budgetaftalen for 2026-2029 afsat midler til at styrke bylivet.

Fra 2026 har Aarhus en bylivspulje på 10 mio. kr. skal skabe aktiviteter og events, der gør Aarhus til en endnu mere levende og attraktiv by at bo og drive virksomhed i.

For hvis vi kun investerer i det, der allerede fungerer, risikerer vi at forstærke en udvikling, hvor bylivet bliver mere ensartet. Flere events, flere koncepter, flere steder, der ligner hinanden. Det kan være tillokkende, fordi det er trygt og giver synlige resultater hurtigt. Men det er ikke nødvendigvis det samme som et levende byliv.

Et levende byliv kræver mod. Mod til at støtte det uprøvede. Mod til at give plads til dem, der ikke nødvendigvis har en stærk organisation i ryggen. Mod til at acceptere, at ikke alt lykkes første gang.

For mig handler byliv også om ejerskab. Følelsen af, at byen er “vores” – ikke bare noget, vi bruger, men noget, vi er med til at skabe. Det gælder for unge, for studerende, for børnefamilier, for iværksættere, for kulturlivet.

Her kan bylivspuljen gøre en reel forskel, hvis vi tør tænke bredt. Det kan være midlertidige projekter, der giver nye stemmer plads. Det kan være initiativer, der binder bydele bedre sammen. Det kan være aktiviteter uden for de klassiske hotspots, hvor der er potentiale, men hvor livet endnu ikke for alvor har fået fat.

En levende by kræver fælles ansvar

Samtidig skal vi huske, at byliv ikke kun er noget, vi tænder og slukker for i højsæsoner. En levende by er en by, der fungerer hele året. Også i februar. Også på en helt almindelig tirsdag.
Det kræver, at vi bliver bedre til at samarbejde på tværs. Ingen kan skabe byliv alene. Ikke erhvervslivet, ikke kulturen, ikke kommunen.

Men sammen kan vi skabe noget, der er større end summen af delene.

Det er også derfor, jeg ser min rolle som katalysator. Ikke som den, der bestemmer, hvad bylivet skal være – men som den, der kan være med til at forbinde idéer, mennesker og muligheder. En by med mere liv, flere byrum og større diversitet. Og måske er det i virkeligheden dér, det hele begynder. Ikke med svaret – men med spørgsmålene:

Hvordan skaber vi en by, hvor flere føler sig hjemme?

Hvordan sikrer vi, at der er plads til både handel, kultur og hverdagsliv?

Hvordan undgår vi, at byen bliver ensidig?

Og hvordan skaber vi et byliv, der ikke kun kan måles i antal besøgende – men i oplevelsen af at høre til?

Kom og få svar på ovenstående ved vores forestående detail- og bylivskonference ”*Den Levende By”, som vi afholder i Musikhuset Aarhus d. 14. april. Den levende by – fremtidens detail- og byliv i Aarhus

Jeg vil gerne give ordet videre til vores nye festuge direktør Jakob Tekla Jørgensen, som er ny i sin rolle og som inspirerer til nye samarbejder og vinkler på vores by. Det har jeg lyst til at høre mere om.