Drop kort og kontanter: Byt en agurk for en iskold G&T på 5 barer i Aarhus
Hvad koster en agurk – en 10’er? Selv med diverse prisstigninger i baghovedet.
I dag, fredag 16. juni mellem kl. 16-17, bliver agurker pludselig deres egen vægt værd i gin & tonic for sjette år i træk.
Der skal nemlig fejres World Cucumber Day, hvor du på flere af byens barer kan bytte en agurk til en velsmagende Hendrick’s Gin & Tonic.
Agurken er ingen tilfældighed
Der er en god grund til, at det ikke er en hvilken som helst grøntsag, der kan anvendes som valuta på dagen.
Agurken spiller nemlig en helt særlig rolle i selve destilleringen af Hendrick’s Gin.
De klare dråber har smagsnoter af agurk og rosenblade i skønt samspil med botaniske planter, der tilsammen giver en vidunderlig og forfriskende gin.
Derfor bør en Hendrick’s cocktail altid fuldendes med en skive agurk, der tilfører ginen en ekstraordinær afrundet smag.
Man kan bytte én agurk til en GT på hver af cocktailbarene nedenfor.
Hvis man er logistisk smart, så kan man jo faktisk nå flere cocktailbarer indenfor den samme time.
Læg en logistisk genial agurke-rute ud fra disse cocktailbarer:
- Zanders, Klostertorvet 5 8000, Aarhus
- Tir Na Nog, Frederiksgade 40 8000, Aarhus
- Café Sidewalk, Åboulevarden 56 8000, Aarhus
- Café Viggo, Åboulevarden 52 8000, Aarhus
- Gedulgt, Fredensgade 41 8000, Aarhus
Vi tænker, at hvis man er på cykel, burde det være muligt at nå tre barer, men vi ser gerne flere forsøgt.
Asier og drueagurker
Hvilken agurk skal man så bruge?
Jamen, der er faktisk flere at vælge imellem – dog ikke falske agurker.
Godkendte agurkevalutaer omfatter både drue-, skole- og asieagurker, og kan byttes til en forfriskende Hendrick’s Gin & Tonic.
Hvad: Byt agurk til gin & tonic
Hvor: På de 5 barer i Aarhus
Hvornår: Fredag d. 16. juni 2023 fra kl. 16-17
P.S. Man skal være 18 år og kunne fremvise ID på barene for at lege med.