Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

Af Freja Dumont

Carsten Valentin Jørgensen alias C.V. Jørgensen blev af værterne på NorthSide præsenteret som legendarisk, og det kan vi kun tilslutte os.

 

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert


Ind på scenen trådte først bandet og dernæst C.V. Jørgensen til store klapsalver. Iført solbriller, grøn/grå t-shirt og slidte jeans var der ingen rockstar attitude der. Det var en blandet skare af publikum, der havde taget plads helt oppe ved scenen. Det var kun hyggeligt. Første nummer “Indian summer” indledte koncerten. Et meget melodisk og smukt nummer, og vi var kommet stille og rolig fra start.

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

Et par dråber

Efter første nummer sagde C.V. Jørgensen på sin meget rolige måde “Tusind tak. Vi kan vist lige nå et enkelt nummer mere”. Derefter gik han over i “Det regner i mit hjerte”. Mens nummeret blev spillet faldt næsten symbolsk et par dråber regn fra himlen.

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

Sving i hoften

Det er første gang C.V. Jørgensen spiller på NorthSide. “Et stort spring fra lille Train til store NorthSide. Det er helt vildt, og hvor er det dejligt at se jer”. Det virkede som om, han reelt nød det. Med små lette dansetrin og sving i hofterne bevægede han sig på scenen under soloerne. Dejligt, at der stadigvæk er gang i den aldrende C.V.

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

Snakkeklubben – mangel på respekt

Det var en yderst tilbagelænet koncert. Mange lyttede og nød tydeligvis musikken. Det var tydeligt. Nogle siddende på tæpper andre stående med front mod scenen. Snakken gik desværre alt for lystigt. Træls, at folk ikke respekterer musikken, både for os der gerne vil høre det og for kunstnerne.

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

“I er dygtige”

Sidste nummer “Sæsonen er slut” lagde op til syng med, og derefter forlod C.V. Jørgensen og bandet scenen. Men så kom de sørme på scenen igen. To ekstranumre blev det til, og stemningen var i top. Med ordene “Tak jer selv mange gange – I er dygtige” sluttede koncerten.

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

Rutinepræget koncert

Det var et garvet band, og en garvet C.V. vi her havde med at gøre. Publikum blev forkælet med flere guitarsoloer, og ellers var det C.V. Jørgensens karakteristiske stemme, teksterne og de melodiske numre, der bandt det hele sammen. Alt i alt en koncert. Den var som forventet. Intet nyt under solen, men det var solidt og hyggeligt, og lidt for tilbagelænet.

 

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

 

C.V. Jørgensen: Tilbagelænet og rutinepræget koncert

 

 

Del artikel

Andre læser også