Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Café 8 er genopstået – på hjørnet af Nørreport/Mejlgade

Af Line Ingwar Karlsen

En ny café er opstået stille og roligt. Det er sket i et af byens historiske lokaler. Huset er hjørnehuset på Mejlgade/Nørreport med udsigt til havnen. Før i tiden lå der et værtshus, der hed Café 8. Det er en del år siden. Men navnet holder stadigvæk vand, selv om konceptet i dag er helt anderledes. Du kan ikke undgå at se det, uanset om du kommer på cykel, gående eller i bil. Lokalet er ikke stort. Men det er akkurat stort nok til at indeholde et pænt stort køkken, en køledisk, nogle indbyggede køleskabe og lidt siddepladser. På en god dag, og med lidt smidighed, kan der sidde 8 gæster indenfor og en 10 stykker udenfor. Der er David Bowie på anlægget, friske blomster og venlig og meget imødekommende betjening. Det er som om, at alle kender hinanden her. Det gør de ikke. Men der er en oprigtig interesse for at tale sammen. Det er ikke hver dag, jeg oplever en så ligetil og bramfri kommunikation. Befriende.

Café 8 i Mejlgade

Midt i en metropol

Området er velvalgt. Lige midt i hjertet af det hele. Havnen og virksomheder. Folk kommer og snakker. Stopper og siger hej. I området er der mange virksomheder og uddannelsessteder med videregående uddannelser. Det gør, at kundegrundlaget er i orden. Men ud over det, så cykler der også en 8.000 – 10.000 cyklister forbi hver dag. Mejlgade er blevet den mest trafikerede cykel-motorvej i Aarhus. Derfor er det rigtig set af Karina og Jesper, som ejer Café 8, at satse på takeaway som alle har råd til. Mejlgade er jo allerede kendt for de mange spisesteder med yderst venlige og lave priser. På de mennesker, der er ved Café 8, ser det ud som om, stedet allerede er blevet populært.

Udsigten mod havnen fra Café 8 i Aarhus

Hjemmelavet til humane priser

Parret, som driver Café 8 sammen, er bevidste om, at prisniveauet skal holdes på et niveau, hvor alle kan være med. Det sker, hvis man holder et skarpt menukort med relativt få retter. Selvfølgelig skal maden smage godt, og det gør den også på Café 8. Især en oldschool frikadellesandwich er hot. Hjemmelavet frikadelle med agurkesalat og rødbeder og remoulade. Det er opskriften på en ny gammel klassiker i Aarhus.

Tavlen hos Café 8 i Aarhus

Ved et hurtigt blik i køen og på bænkene udenfor, kan jeg se, at over halvdelen af gæsterne er ombord i frikadellesandwichen. Ud over den er der forskellige sandwich, pastasalat og panini, og ikke mindst smørrebrød. Sidstnævnte er klassisk smørrebrød, og det skal, indtil videre, bestilles dagen før. Der er mulighed for udbringning, og der er 13 stykker at vælge mellem. Stykkerne koster kun 18 kroner stykket, hvilket er i den lave ende i min bog.

Smørrebrødsseddel hos Café 8 i Aarhus

Kaffe og isbar som drive in

Kaffen er i den billige ende. 10 kroner for en ganske god, sort kaffe. En latte eller cappuccino løber op i en 20’er. Det er et prisniveau, alle kan være med på. Isbaren er af den gamle slags. Rigtig is med guf og flødebolle serveret igennem en luge i væggen. Så du kan fint stå ude på fortovet og bestille din mad, kaffe og is. Hyggeligt med mere liv i gaden. Udover det, så går betjeningen alt andet lige hurtigere med to udsalgssteder.

Køledisken hos Café 8 i Aarhus

Kunderne er med-bestemmende

Menuen og udvalget sker ofte i dialog med kunderne. Her lytter man til,  hvad kunderne godt kunne tænke sig, og ikke omvendt. Nogle at de nye ting, som er på køkkenbrættet, er, gammeldags æblekage, hjemmelavede belgiske vafler, hjemmelavet boller i karry men også andre danske klassikere, som smager godt, og som kan laves til fornuftige priser.

Hyggelig indretning på Café 8 i Aarhus

 

Café 8

Nørreport 8

8000 Aarhus C

Telefon: 30 20 06 64

Mail: Cafe8aarhus@gmail.com

Website

 

 

Del artikel

Andre læser også