Café Albert på Christiansbjerg – takeaway i den bedste liga
Takeaway med god samvittighed. Det er værd at huske. Det er en kendsgerning, at en stor del takeaway er pænt usundt. En lidt overset Café, i det nordlige Aarhus, har i den grad noget at byde på. Navnet er Café Albert. Den ligger godt gemt på Christiansbjerg mellem et ældre villakvarter og en nyt spændende innovativt erhvervsområde. Vejen går ikke lige forbi Caféen – det ville være synd at sige. Du skal vide hvor den ligger, men det gør ikke Café Albert til et dårligere sted – tværtimod. Vi har spist på Café Albert flere gange, men har ikke fået takeaway derfra. Det prøvede vi for første gang.
Første bestilling var Alberts chilliburger med stegte kartofler til 109 kroner. Som standard er der salat, tomat, dressing, rødløg, syltet agurker og jalapenos i. Kødet var tilpas stegt, ikke tørt men saftig. Det er en chiliburger man kan smage, klart i den stærke ende, men perfekt hvis man er til stærk mad. Klart en positiv overraskelse og blandt de bedste chiliburgere i byen.
I den billigere ende fik vi en pastasalat med røget culotte til 59 kroner. Der var fire skiver culotte med – ikke meget i forhold til størrelsen, men prisen var også i den lave ende. Oliven, feta, grøn salat var også en del af retten. Friske og med velsmag. Den mættede godt og smagte fint.
Pasta med røget laks sneg sig også ind som en slags forret. Prisen var 69 kroner. En pæn stor portion med masser af kulhydrater fra pastaen. Laksen var i rigelige mængder, så hvis du er til fisk og pasta er denne salat en godt bud.
Club sandwich plejer man typisk at spise ved Aarhus å. For det meste i mangel på bedre. Vi nappede den, fordi den måtte prøves. Intet andet. Den holder vand, men er nu engang som den slags club sandwich er. Kyllingebrystet var sprød og ristet perfekt. Toasten var grov – og dermed nok en smule mere sund. Der var små stykker bacon, godt sprøde, og i rigelige mængder – stor ros for det. Prisen var 89 kroner. Det var prisen værd.
Vi har før fået klassikeren Alberts gryderet. Den med paprikakrydret oksekød, løg, peberfrugt, champignon med ris og brød til. Prisen var 109 kroner. Den smagte fantastisk – intet mindre. Stor ret med en klassisk og stabil smag som de fleste mennesker kan lide. Klart en topscorer på menukortet.
Sidste bestilling i den varme afdeling var Alberts favoritburger til 109 kroner inklusive stegte kartofler. Fin hjemmelavet burger, tilpas med grønt og dressing i. Bollen er hvid og blød. Bøffen stor og saftig. Der var velsmag i den sjælden grad i denne burger.
Som afslutning valgte et par stykker i selskabet at nappe to brownies til 25 kroner stykket. Prisen er i den høje ende for de to små stykker kage. Det er også vores eneste kritikpunkt ved Café Albert.
Madens temperatur ved leveringstidspunktet
Den var fin varm og med en temperatur over det forventede.
Leveret på aftalte tidspunkt
Ja, maden kom snart 10 minutter tidligere end aftalt.
Passer bestillingen – er alt med?
Ja, alt var som bestilt.
Råvarekvaliteten
Frisk og det meste virkede hjemmelavet. Råvarer i den gode ende af skalaen. Det skal vi heldigvis ikke diskutere, for kvaliteten er i orden – især til prisen er vi mere end tilfredse.
Smag og velsmag
Generelt velsmagende. Ikke fed mad på nogen måde. Man kunne godt smage de gode råvarer. Store portioner der mættede godt.
Pris/kvalitetsforhold
Prisen var fair. Vi synes der er value for money.
Leveringspris
49 kroner for levering. Det er billigt – faktisk mindre end vi regnede med.
Emballagen og skånsom transport
Maden kom i en pose. Alt var pakket pænt ind. Klart over gennemsnittet for takeaway. Intet var ødelagt, og maden var ikke rodet sammen i boksene. Leveringen blev foretaget af Just Eat.
Byens Spiseguide vil anbefale takeaway fra Café Albert. Det er god takeaway i den bedre ende af skalaen – og til en konkurrencedygtig pris.
Albert Burger & Sandwichbar
Møllevangs Allé 151 8210 Aarhus V Telefon +45 86 15 16 11 Mail: mail@cafealbert.dk www.cafealbert.dk[mappress mapid=”77″]