Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trist nyt: Helt særlig café lukker i Aarhus

Cafe-Frida-i-Aarhus_-8-1024x614
Foto: Spiseguiden Aarhus

I årevis har Café Frida budt på brunch, smørrebrød og burger af fortrinsvis økologiske råvarer.

Men snart er det slut.

For desværre lukker det hyggelige spisested i kælderen på Mejlgade 14, og sidste åbningsdag nærmer sig hastigt.

I en meddelelse til gæster og samarbejdspartnere skriver folkene bag caféen, at det er ved at være sidste chance for at kigge forbi.

“Det er, indrømmer vi gerne, med en vis vemod, at vi siger tak for nu. Den 6. december 2024 lukker Café Frida.

Det har været helt fantastiske år i Mejlgade, hvor vi har nydt ikke blot at lave mad og skabe udvikling for sårbare unge, men også samværet med jer gæster.

Men alting har en ende, og det har det også for socialøkonomiske Café Frida. Vi har sideløbende med cafeen opbygget et botilbud for sårbare unge i Aarhus. Vi kommer i årene frem til at lægge kræfterne der.

Indtil vi lukker, vil vi nyde hver eneste dag og gøre vores ypperste for at servere den velsmag, I kender og skabe den gode atmosfære i cafeen,” lyder det i meddelelsen.

Fakta om Café Frida

På de helt formelle linjer er Café Frida en såkaldt socialøkonomisk virksomhed. Det er primært en café, men også et afklaringstilbud for sårbare mennesker i alderen 18-30 år, der har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job og til at finde livsmodet igen. Menneskene har forskellige psykiske og sociale problemstillinger, der kan være en hindring for dem i deres hverdag. Caféen støtter dem i at finde deres styrke, så de finder deres vej til job eller uddannelse.

Bag Café Frida står Den Sociale Udviklingsfond (SUF). SUF er en non-profit almennyttig fond med 28 specialiserede afdelinger i hele Danmark, bl.a. socialøkonomiske virksomheder, botilbud, mentorordninger og beskæftigelsesrettede forløb. I Aarhus finder du også Vækstpark for Socialøkonomi i Viby samt Special Minds og Special Minds IT.

Bag den socialøkonomiske café står Den Sociale Udviklingsfond (SUF), der udover at drive café også bruger stedet som et afklaringstilbud for sårbare mennesker i alderen 18-30 år, der har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job.

Café Frida opfordrer alle, der har gavekort til caféen, til at komme forbi inden 6. december og få det indløst.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.