Skærmfri zone: Aarhus-café inviterer til Analog Aften
Har du en ambition om at bruge færre minutter med snotten nede i din telefon? Så er du bestemt ikke alene.
Det er lettere sagt end gjort at skære ned på sin skærmtid, men måske kan det her event hjælpe dig på vej.
Analog Aften hedder arrangementet, der en gang om ugen gør hyggelige Café Harepus til skærmfri zone.
“Harepus inviterer dig til at lade din(e) skærm(e) blive hjemme og nyde din torsdag aften hos os. Telefoner, computere, iPads and the likes er ikke velkomne.
Til gengæld sætter vi stemningen for aftenhygge i diskokuglens skær og håber, du vil medbringe dit garnprojekt, en god bog, et brætspil, dine tegneting eller bare din lyst til at møde nye mennesker,” lyder det fra caféen.
Læs også: Stegt flæsk og livemusik: Kom til sommerfestival ved Restaurant Kohalen Entré til eventet er ganske gratis, men det forventes selvfølgelig, at du køber noget at drikke eller spise hos den veganske café.
Der vil være kaffe, kombucha, saft og kage som sædvanligt, og du kan købe en let tapasanretning, hvis du har brug for aftensmad.
Der er tale om et tilbagevendende arrangement, der finder sted på torsdage kl. 18.00 – 21.00.
Næste mulighed er 20. marts. Du kan læse mere om eventet lige her