Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Cookie dough og saltkaramel: Café klar med vilde gammeldags fastelavnsboller

Selvom en gammeldags fastelavnsbolle virker som et af de mest simple stykker bagværk, så er der alligevel en del kriterier, som den skal opfylde, for at være vellykket.

For det første må bollen ikke være for tør. Den skal gerne være blød og luftig. For det andet er det en sand kunst at få cremen til rent faktisk at blive i bollen og ikke bare flyde ud. Og så skal smagene være godt afbalancerede, så bollen hverken bliver for sød eller for intetsigende.

Hos Cafeterie 37 har de tre forskellige varianter af de gammeldags fastelavnsboller: En klassisk med hindbær og creme, en lidt vildere med cookie dough og saltkaramel og en helt ny variant med passionsfrugt og pufsukker.

Og vi skulle selvfølgelig forbi og smage dem alle tre.

Vores favorit

Det er den samme bolle, der går igen. Den er både blød, luftig og faktisk helt perfekt afbagt. Den holder også godt på fyldet, og man bliver altså ikke snydt, når man kommer ind i midten af bollen.

Da vi smagte os igennem de tre varianter, kunne vi hurtigt konkludere, at der var én favorit, som stak ud blandt de andre to.

For lige så lækkert som cookie dough og saltkaramel i en fastelavnsbolle lyder, præcis lige så lækkert er det.

Der er masser af cookiedej inden i bollen – og som en god cookiedej skal være, så er den både dejlig sød, letsaltet, og så er der godt med chokoladestykker i.

Saltkaramellen finder du på toppen, og den tilføjer også en god blanding af salt og sødme til bollen.

Alt i alt er den super afbalanceret, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi kommer forbi og henter sådan en sag.

Cookie dough og saltkaramel: Café klar med vilde gammeldags fastelavnsboller

Hindbær og passionsfrugt

Deres variant med hindbær er meget klassisk, og minder nærmest om dem, som vi fik serveret i vores barndomshjem.

Der er godt med fyld i, så der får de et stort plus i vores bog.

Hvis du er en sucker for passionsfrugt, er det nemt at blive fristet af deres nye variant.

Det eneste sted, du finder passionsfrugt i bollen, er dog på toppen, og vi fik altså ikke helt vores passions-fix af at spise denne bolle.

Cookie dough og saltkaramel: Café klar med vilde gammeldags fastelavnsboller

Udover passionsfrugtglassuren så er bollen også toppet med pufsukker. Det er mest af alt en sjov gimmick, der knitrer på tungen. Derudover tilfører det ikke rigtig noget ekstra til bollen.

Indeni den finder du en klassisk vaniljecreme. Den smager dejligt, men bliver lidt for neutral efter vores smag.

Der er altså ingen tvivl. Fastelavnsbollen med cookie dough tager vores hjerter.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.