Madanmeldelse: Café Opera – god plads til forbedringer

Skrevet den 23. juli 2017 kl 17:03 Af Line Ingwar Karlsen

Det store lokale ved siden af Café Stiften på Banegårdspladsen er blevet til en café. Café Opera åbnede for små to måneder siden. De vil, med egne ord, være et “trattoria” som er en mellemting mellem en café og en restaurant.

På caféens website står der, at både ejer og køkkenchef er velbevandret i, og har stor kærlighed til det traditionelle italienske køkken. Det gjorde ikke vores forventninger mindre.

Varm modtagelse

Der var frit valg i forhold til, hvor vi ville sidde. Vi tog et bord ud mod det trafikerede kryds ved Park Allé. Brød, olie og salt kom på bordet sammen med vin og vand. Så var vi ligesom igang. Mad og vin fik vi hurtig bestilt.

Antipasti

En tester var, hvad vi startede med. Carne e formaggio med tre kødspecialiteter og to oste. Serveret med hjemmelavet brød og grissini. 98 kroner for 1 person. Kan købes til to og tre personer til henholdsvis 148 og 210 kroner. En krydret og tørret salami, trøffelsalami og speck (Saltet, krydret og røget svinekød fra Norditalien). Osten var en halvblød Taleggio og en ukendt rucolaost. Der var pesto og grillede peberfrugt. Artiskok, semi-dried og almindelige tomater, oliven, kapers og salat. Salaten var desværre ikke frisk. Ellers ganske fin tallerken med variation. Alt i alt en god omgang. Aftenens bedste.

Pasta

Tagliatelle polpette med kødboller i tomatsauce til 95 kroner. En rigtig Lady og Vagabonden-ret. Hvis den ret holder, så holder det meste, er min erfaring. Der var kødboller af finthakket fars. Fem styk i alt. Okay smag, dog var de sparsomt krydret. En kraftig tomatsauce med god viskositet var der også. Den smagte udelukkende af tomat. Det var ikke frisk og hjemmelavet pasta, men tørret købe-pasta. Sådan var det. Den var desværre ikke varm, men halvlunken og flere af båndene klistrede sammen. Øv! Det var ikke en god oplevelse. Vi fik at vide, at det var en hovedret, men fem mindre kødboller er nok lige i underkanten.

Hvad gik der lige galt her?

Hjemmelavet porchetta til 148 kroner var næste ret. Alle hovedretter serveres med dagens garniture og kartofler. Provençale Sauce fik vi anbefalet til kødet. Nu kommer Sauce Provençale oprindeligt fra Provence i Frankrig, men måske var det en italiensk version, hvilket er helt fair. Men det, tror jeg næppe, var tilfældet. Den var milevidt fra de Provençale saucer, jeg kender, hvor der er masser af tomater og friske krydderier og hvidløg i. Den, vi fik her, var ikke god. Lidt geléagtig i det og med smag af tørrede Herbes de Provence. Vi smagte på saucen, men undlod at spise den. Den var fast i kødet og ikke varm. Den smagte ikke af ret meget. Krydderierne var der ikke meget af. De var indtørrede. Sværene var fint sprøde. Grøntsagerne var klart de bedste. De smagte frisk og var perfekt tilberedt. Men retten hang ikke sammen, og den bestiller vi helt sikkert ikke igen.

En rigtig “dansker” pizza

Luciano Pavarotti hed pizzaen til 120 kroner. Det lød som et godt valg. Den var med en, yderst mild, Salame Piccante på. Salame Piccante oversættes normalt til “krydret salami”. Det var ikke tilfældet her. Tværtimod. Udover det var der bøgehatte, rødløg og frisk basilikum, foruden Pecorino (italiensk fåremælksost). Pizzabunden var okay tynd og til den bløde side. Men det store problem var, at pizzaen ikke smagte af noget. Helt anonym og intetsigende. Ingen anbefaling herfra.

Flot, flot vin til prisen

Vin vidste betjeningen ikke rigtig noget om. Men de havde fået en seddel, hvor de kunne se, hvilke vine som gik til hvilke retter. Fair nok. De gjorde helt sikkert, hvad de kunne. Men vi valgte selv. Og den helt store vinder den aften var vinen. En Barbaresco, Sori Capelli, fra 2010 fra Elio Filippino. En god, moden vin, men elegant i udtrykket. Smag af kirsebær, tørrede mørke frugter og noter af en god pibe tobak. En letdrikkelig italiensk vin, som smager godt. Passede fint til vores mad. Vi gav 500 kroner for en flaske, hvilket var en rigtig god pris. En anbefaling af de store.

Ærlig og venlig betjening

Vi kom midt på ugen. På det tidspunkt er Aarhus ikke ligefrem kendt for at være overfyldt med spisende gæster på byens spisesteder. Det var heller ikke tilfældet her. Der var tre spisende gæster, i de godt halvanden time vi var der. Det er ikke overvældende, men det var også sommerferie, og caféen er ny.

Betjeningen var vi ovenud tilfredse med. De var serviceminded, yderst rolige og lavede alt med et smil. Tjeneren undskyldte, at han ikke var ekspert i vine. Befriende med en tjener der ikke bare prakker gæsterne noget på, men går i konversion med gæsten.

Vores mening

God vin og god betjening for at starte med det positive. Maden var ikke den store oplevelse. Det var comfortfood, og vi blev mætte. Så hvis det er målet, så var alt godt. Desværre var der alt for mange svipsere med maden. Bare det, at maden ikke rigtig smagte af noget, tæller ned. Lidt synd, for rammerne er til god og hjemmelavet, italiensk mad. Vi var skuffede over maden og fik helt ondt af betjeningen. Men det var jo ikke deres skyld, selvom de egentlig ikke vidste ret meget om menukort, vin og maden. Hvis det var italiensk mad, vi fik, så er det i hvert fald sådan noget, der serveres på de mest befærdede turiststeder i Italien. På intet tidspunkt så vi noget, som mindede om autentisk italiensk mad. Stiftens, udmærkede madanmelder, gav Café Opera tre stjerner for få uger siden. Der kan vi ikke komme op, men det skyldes udelukkende maden.

Lad os håbe, at Café Opera får finpudset, eller revurderet deres køkken, så maden i fremtiden bliver hjemmelavet, varm og ikke mindst med smag.