Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

SLAP nu helt AF, mand! Ny stil på Café SLAP AF

Af anders@sommersangdigital.dk

Café SLAP AF ligger i Latinerkvarteret. Stedet er i dag både café, restaurant og natklub. Så en slags kinderæg, med hele tre ting på en gang. Vores vurdering er nu, at det mest er en café med en velassorteret og hyggelig bar. Ingen tvivl om at nattelivet på SLAP AF er værd at komme efter. De gange vi har været der, har der været godt velbesøgt. Det er hverdagsmad, vi vil anmelde her.

SLAP AF i Latinerkvarteret

Stor ros til maden – og ikke mindst prisen

Vi fik faktisk lidt af et chok – et positivt et af slagsen. Vi havde ikke regnet med, maden var på så højt et niveau. Grundlaget var, at vi havde spist der et par gange før, dog en gang til frokost og en gang for et års tid siden. Så vi havde kun priserne at tage udgangspunkt i, da vi bestilte. Men jeg skal love for, vi begge fik armene op, da vi fik vores første retter. Ord som vanvittigt blev sagt, og hold da op, det er sgu for vildt det her. Og ja, det var godt til den pris – rigtig godt endda.

Første ret var dagens salat med varmrøget laks. Man kan vælge den som både forret og hovedret. Vi tog den som forret. Prisen var 55 kroner. En stor portion med frisk salat og mør varmrøget laks. Der var faktisk fint med laks i, ikke så meget fedteri her. Der var også friskbagt brød som tilbehør.

Salat med varmrøget laks på SLAP AF i Aarhus

Den anden forret var dagens suppe. Også til 55 kroner. Det var en fiskesuppe med ristet kammuslinger. En skummet bisque på skaldyr. Den kom med friskbagt brød til. Hold op, hvor der var velsmag for pengene. Faktisk så meget, at det var svært at forstå. Stor ros til fiskesuppen – klart en vanedannende vinder.

Fiskesuppen, dagens vinder på SLAP AF i Aarhus

Den ene hovedret var Chick a’ nara. Pasta i en cremet flødesauce med kylling, serranoskinke, forårsløg, spinat og revet parmesan på toppen. Prisen for sådan en omgang var 89 kroner. En mættende portion som smagte helt perfekt. Ingen kritikpunkter herfra.

Chick a’ nara på SLAP AF i Aarhus

Anden hovedret var grillet oksemørbrad med glaserede gulerødder, karamelliserede skalotteløg og ristede kartofler. Saucen var en kold bearnaise. Bøffen var på 160 gram, og prisen var 169 kroner. Hvis du vil have en større bøf, kan man opgradere til en 220 grams bøf, men så er prisen 209 kroner. Kødet var mørt som smør. Grøntsager og kartofler var helt perfekte. Den kolde bearnaise havde en god konsistens og smag. Selvom vi nok havde valgt en varm bearnaise til, så var vi enige om, den kolde smagte perfekt og fungerede godt.

Oksemørbrad med ristede kartofler på SLAP AF i Aarhus

Nye toner fra betjeningen

Betjeningen var god den aften, vi var forbi. De to tjenere, der var på arbejde den aften, var begge opmærksomme og meget serviceminded. Dog har vi et par gange tidligere mødt en lidt overlegen betjening, som gik mere op i at være smarte end servicere gæsterne. Men enten er de fyrede, eller så er der kommet nye toner på Slap Af. Vi havde i hvert fald kun ros til betjeningen ved vores sidste middag. De to tjenere gjorde det godt, og havde den rigtige indstilling til service. Vi manglede på intet tidspunkt noget. Ros for det.

Lokalerne på SLAP AF i Aarhus

Det kan ikke betale sig af drikke sodavand

Vinpriser som taler til en slunken tegnebogen. Vinen er der kun ros til. Et pænt vinkort. Ikke stort men alligevel med en god bredde. Først fik vi dagens hvidvin til 50 kroner for et glas. Vi valgte herefter en flaske italiensk vin til 215 kroner. Notorius Nero d’Avola Sicilia hed den. En fyldig fætter, godt med moden frugt i. Der var value for money her. En ægte hverdagsvin som de fleste kan lide.

Klassisk fransk caféindretning

Stilen er typisk for mange caféer. Det er fransk inspireret, men stilen holder også stadigvæk vand. Atmosfæren er rolig og akustikken er god. Noget, som vi mener, gør SLAP AF lidt anderledes er, at der er god plads ved bordene. Man sidder ikke oven på hinanden. Der er luft omkring. Det er ikke helt uvæsentligt, hvis man for eksempel ønsker at holde et møde, eller ikke ønsker nabobordene skal vide, hvad man taler om.

Den røde læderbar på SLAP AF i Aarhus

Vi vil gerne give SLAP AF vores anbefaling, især for velsmagende mad til overordentlige gode priser. Vinen bør også nævnes som et plus. Her bliver du ikke flået, hvis du køber en flaske vin. Alt i alt en lidt gemt café som serverer ærlig mad, men ikke mindst gør det godt!

 

 

SLAP AF 

Studsgade 8
8000 Aarhus C
Email: info@slapaf.nu
Telefon: +45 86 18 18 14
Link til hjemmeside
 

 

Del artikel

Andre læser også