Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Camping melder klar til Festugen: 5-kamp, minigolf og gratis øl

Af Freja Dumont

Aarhus Festuge er over os lige om lidt – og i den anledning inviterer folkene bag minigolfbaren ‘Camping’ til 5- kamp, lækker mad og festlige indslag.

”Du kan dyste mod dine venner i diverse discipliner, lige fra ærtekast, bordfodbold og selvfølgelig en runde minigolf,” siger minigolfchef Karin Kierstein.

Gratis minigolf i et helt år 

Hos minigolfbaren Camping, som udover minigolf, drikkevarer og burgere, også ligger stor vægt på atmosfæren på stedet, har de glædet sig til endelig at være en del af Festugen.

”Vi har simpelthen så meget kærlighed at dele ud af. Derfor udlodder vi 5 guldkort til Campings besøgende, der giver dig gratis minigolf i 365 dage,” siger Karin Kierstein.

Udebaren vil også blive åbnet, så man kan sidde og nyde sin øl og burger fra Cocks & Cows i solspottet ved åen.

Camping melder klar til Festugen: 5-kamp, minigolf og gratis øl

Byder studerende velkommen med øl på huset

Camping vil også gerne byde velkommen til de nye og nuværende studerende. De giver derfor den første fadøl på huset, når du kommer og spiller minigolf. Du skal blot kunne fremvise et gyldigt studiekort, for at få din gratis øl.

Få også et klistermærke til studiekortet – på den måde sikrer du dig den første fadøl gratis, hver gang du spiller minigolf på Camping resten af året.

”Aarhus er en kæmpe studieby, og der findes vel ikke noget bedre end et spil minigolf og en øl, når man skal lære sine nye medstuderende at kende.”

Læs mere om Camping eller lav din pre-order lige her. 

Hvad: Camping minigolf
Hvor: Ved åen på Åboulevarden 9.

Del artikel

Andre læser også