Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Af Freja Dumont

Rockbandet Carpark North trak mange til Tivoli Friheden denne fredag aften. De sortklædte musiker trådte ind på scenen. Kasketten og den lange T-shirts har fulgt forsangeren, Lau Højen, igennem hele karrieren. På ingen tid fik de fire fyre sat gang i festen med velspillet musik, og en eminent energi, som blev kanaliseret ud til publikum. En koncert med fuld fart og nerve. For første gang giver vi fuld hus til koncert i Friheden, hvilket i den grad var velfortjent.

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Store smil og godt humør

Carpark North lagde ud med sangen “Raise Your Head”. Et meget iørefaldende, rockende og klassisk Carpark North nummer. Den er som skabt til at klappe i takt, og det var også det første, forsangeren sagde til publikum. “Op med hænderne!” Folk adlød, og klappede taktfast. Nummeret blev fulgt op af “Human” og orden “Aarhus, Aarhus…” hvilket gav udslag i glædesråb fra publikum. Efter nummeret “Burn it” og “Right Where I Want”, hvor Søren Balsner sprang rundt på scenen, informerede Lau Højen om, at Balsner desværre var lidt hæmmet af en fibersprængning. Jo, humøret var højt hos musikerne. De var et stor smil, og osede af spillelyst.  

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Erfaring og kompetente trommer

Bandet bestod som sædvanlig af den officielle Carpark North-trio: Lau Højen på sang og guitar, Søren Balsner på bas og keyboard og Morten Thorhauge på trommer samt Anders Birk på guitar og keyboard. Lyden i Friheden var god, og musikerpræstationerne var glimrende. Morten Thorhauges kompetente og alsidige trommespil må man bøje sig for, Søren Balsners energi er uovertruffen, og Lau Højens solide vokal ramte de høje toner præcist.

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Håb og liv

Bandet synger om lykkelige stunder, havarerede forhold, smukke barndomsminder og et hav af tanker, som alle sammen drejer sig om: Der er altid håb, og der er altid noget at leve for. Der var god variation i koncerten, og selv de dybfølte sange som “Håb” blev taget godt imod af det feststemte publikum. Der var masser af fokus på det visuelle såvel som det musikalske. Det store bagtæppe fungerede rigtig godt og et gennemført lysshow komplementerede det musikalske meget fint uden at fjerne fokus fra den egentlige koncert.

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Fællessang i Parken

“Det er sindssygt sjovt at spille musik, men vi gør det også for jer. Tusind tak. Tak, fordi I har været der altid. Nu kommer der en festsang!” Forsangeren satte publikum i gang med at klappe, og tonerne til “Feel So Real” lød i højtalerne. Til den næste sang havde Højen brug for pigerne i Friheden. Sangen “32”, som Carpark North normalt spiller sammen med Stine Bramsen, gik i gang. Vi var nogle, der havde håbet, at Bramsen selv var trådt ind på scenen. Men ok, pigerne på plænen gjorde, hvad de kunne. Til det sidste nummer “Transparent” gik der total fællessang i den. Selv bagerste række stoppede med at snakke og sang med på ordløse passager som “ja ja ja”, “oh, oh, oh” og “la la la” – selv den mest umusikalske kunne være med her.

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Tre ekstranumre

Bandet kom ind og gav tre ekstranumre. “Livet er ikke for evigt. Stik telefonen i vejret!”, råbte Højen. Og til den poppede sang “When we were kids”, blev barndommen hyldet og mobilerne svinget fra side til side. Som overgang til næste nummer var der igen fællessang. Nu på “Oh, Yeah og Åh”. Et af Carpark Norths bedste numre, efter min mening, “Save me” blev sat i gang af den velkendte guitarintro. Koncerten sluttede med “Best day”, hvortil hele Friheden hoppede med. Røgkanonerne skød store mængder røg ud, så det hele sluttede i røg og damp. Med ordene “Fedt at være hjemme!” stillede de fire mænd sig ud til scenekanten, bukkede og tog et selfie.

Respekt

Publikum var begejstrede, og om man er Carpark North-fan eller ej, så har man helt sikkert fået, en koncert med nerve, energi og nærvær. Jeg har respekt for den energi bandet lægger for dagen, og sammensætningen af numrene var harmoniske og gav et godt flow med variation. Det virkede som om bandet virkelig nød at spille samme og give koncert. Med stor musikalitet, lysshow og røgkanoner, som selv Melodi grand prix ville være misundelige på, gav Carpark North publikum i Tivoli Friheden en fantastisk aften. Vi kvitterer her med fuldt hus. Seks stjerner for en gennemført koncert. Carpark North er et band man skal se live!

Et brag af en koncert: Carpark North gav en velspillet koncert med fuld fart og nerve

Se hvem der spiller til Fed Fredag næste gang

Del artikel

Andre læser også