Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Casper Drømme udråber: “Den bedste döner, jeg nogensinde har fået”

Af Freja Dumont

Den populære madinfluencer Casper Drømme, der har over 136.000 følgere på Instagram, har igen været en tur i Aarhus for at smage på byens kulinariske fristelser.

Denne gang lagde han vejen forbi Berlin Gemüse Döner på Frederiks Allé – og dommen er ikke til at tage fejl af:

“Jeg tror måske, det er den bedste döner, jeg nogensinde har fået. Den er SINDSSYG, den her,” lyder det i en Instagram-video, som allerede har fanget opmærksomhed fra hans mange følgere.

“Hjernedødt godt”

I videoen fremhæver Casper Drømme flere detaljer, der gør döneren fra Berlin Gemüse Döner til noget helt særligt.

“Prøv lige at overvej, hvor fræk den ser ud. 75 kr. for grillet grønt, kylling, feta og fire dressinger. Det ser sindssygt ud – lad os se, hvad den kan,” indleder han som vanligt.

Og döneren skuffede ikke. Casper roser især brødet, som ofte kan være en udfordring.

“Nogle gange kan brødet godt være lidt tørt, men det her virker helt anderledes. Frisklavet, luftigt og lækkert.”

Perfekt balance mellem smag og fyld

Noget, der også får ros, er kombinationen af grøntsager, kød og de fire dressinger.

“Den er lidt anderledes – fire forskellige dressinger, der ikke overtager smagen, men hvor du heller ikke savner noget snask.

Og så er der faktisk ret mange grøntsager i forhold til kød. Normalt kan jeg godt tænke, ’åh, det er en sløv omgang’, men her spiller det perfekt sammen,” forklarer han.

Den samlede vurdering er klar:

“Det er fedtet, det er varmt, det er sprødt, det er salt – det er VANVITTIG godt.”

Her på redaktionen kan vi erklære os enige i, at Berlin Gemüse Döner disker op med en yderst velsmagende döner. Du kan læse vores anmeldelse af den tyske street-food favorit her.

Kårede Danmarks bedste rulle tidligere i år

Det er ikke første gang, at Casper Drømme udtrykker svær begejstring for et aarhusiansk spisested.

Tidligere på året lagde han vejen forbi Royal Shawarma på Strøget, hvor han udråbte stedets rulle som Danmarks Bedste.

Se hans anmeldelse af Royal Shawarmas rulle her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.