Vær opmærksom: Central gade lukkes i 12 dage
Afspærringer er ikke ligefrem et uvant syn i midtbyen, men derfor er det alligevel værd at notere sig, når der varsles lukning af en central strækning.
Og det gør der nu igen.
Aarhus Kommune advarer om, at Klostergade vil være spærret for gennemkørsel fra mandag den 1. juni.
Afspærringen gælder både for bilister og cyklister, der må stå af og trække, indtil arbejdet er ovre.
“Klostergade bliver spærret for gennemkørsel mellem Guldsmedgade og Klosterport den 1.-12. juni
Rendestensbrøndene i gaden er i meget dårlig stand og skal udskiftes,” lyder forklaringen.
Aarhus Kommune gør opmærksom på, at det er muligt at gå forbi arbejdsområdet (men altså ikke cykle).
Der bliver åbnet for adgang i bil til gadens baggårde, så snart det er muligt.