Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Midt i morgentrafikken: Chauffør måtte pludselig forlade sin bus

4923b5d3-c2a9-4f41-9a47-4bfccffde3a7-1024x576

Normalt er bus-forsinkelser ikke ligefrem noget, som får passagerer til at juble.

Situationen var dog en lidt anden, da en buschauffør torsdag morgen stoppede bus nr. 100 på vej fra Odder mod Hornslet og efterlod sine passagerer midt i morgentrafikken.

Grunden til det pludselige stop var nemlig, at buschaufførens kone var gået i fødsel.

Episoden fandt sted, da byrådsmedlem for Radikale Venstre, Metin Lindved Aydin, var på vej på arbejde med bussen.

“Det har jeg ikke prøvet før: Buschaufførens kone gik i fødsel, og han kastede derfor bussen ind til siden, beklagede og stak af for at kunne deltage i det store øjeblik,” skriver Metin Lindved Aydin på sin Facebook.

Meddelelsen fik de cirka 20 passagerer i bussen til at råbe tillykke og klappe ad den unge – lettere forvirrede – mand, der pludselig havde fået tankerne ledt hen på noget helt andet end ruteplaner.

Hurtig hjælp fremme

Heldigvis gik der ikke længe, før hjælpen var fremme.

En ny chauffør var nemlig blevet hastet til bussen, så den unge buschauffør kunne tage hen til sin fødende kone og turen mod Hornslet kunne fortsætte.

Dog med en enkelt lille udfordring. Den nye chauffør havde skyndt sig så meget, at han endnu ikke havde fået morgenmad.

Til TV2 fortæller Metin Lindved Aydin, at da bussen gjorde et lille stop, skyndte han sig ind til den lokale bager for at bestille en høj snegl og et rundstykke til den sultne chauffør, som så kunne samles op på vejen retur.

Det hele endte derfor lykkeligt!

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.