Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Karamel, chokolade og passion: Chokolademager klar med overdådige fastelavnsboller

Nicolai-1-3-scaled

Du finder et af de mest lokkende vinduer i midtbyen på Guldsmedgade.

Nicolai Chokolade rykkede ind i nummer 1 i november 2024. Siden da har han fristet aarhusianerne med alt fra flødeboller og p-barer til Dubai-cholade og fastelavnsboller.

Nicolai Fomsgaard Bruun har igen i år meldt sig på banen i det store fastelavnsbolle-ræs.

Vi håbede selvfølgelig på chokolade, og det fik vi. Men der gemte sig også en noget overraskende variant i blandt, og den beviste, at Nicolai kan mestre andre søde sager end bare chokolade.

Af fastelavnsboller præsenterer han tre varianter: en med vanilje, karamel og mandel, en med passion og kokos og så en klassisk gammeldags fastelavnsbolle – alle tre med et chokolade-element på toppen – selvfølgelig.

En bombe

Da vi satte tænderne i det første vidunder, var der ingen tvivl. Alle elementer smagte fuldstændig himmelsk, og Nicolai har i den grad styr på sit håndværk.

Forestil dig den blødeste hvid chokolade-creme med smag af vanilje, der får selskab af en flydende karamel med det sprødeste mandelknas.

Til gengæld var denne sag noget af en bombe, og det kammede efter vores smag en smule over med sødmen.

Chokolademageren vil os det godt… rigtig godt.

Karamel, chokolade og passion: Chokolademager klar med overdådige fastelavnsboller

En syrlig overraskelse

Efter den tunge sag var vi ved at være godt loaded på sukker.

Heldigvis var den anden slags i en helt anden boltgade. Her var det nemlig en frisk og syrlig smag af passionsfrugt, der ramte vores smagsløg.

Den bestod af passioncreme og passionscurd.

Også denne bolle var blevet beriget med det lækreste crunch – i form af noget helt sprødt kokos praliné.

Karamel, chokolade og passion: Chokolademager klar med overdådige fastelavnsboller

Vi blev noget imponerede over denne variant, da den er meget langt fra det, vi ellers kender Nicolai Chokolade for. Men er man til passionsfrugt, så kunne lige netop den her bolle godt blive en ny craving.

Den er bedre afbalanceret end karamelvarianten, samtidig med at der er smæk på smagene.

En god klassisk gammeldags

Selve bollen skal selvfølgelig også nævnes.

Den er fyldt med kardemomme, og hvis man sammenligner den med hans udgave fra sidste år, er den meget mere blød og luftig.

Derfor fungerer hans gammeldags fastelavnsbolle også 100 procent.

Den er fyldt med vaniljecreme og marcipanremonce og overtrukket med den lækreste mest intense og perfekt blanke chokolade.

Det er hammergodt håndværk, og vi glæder os til at se, hvad Nicolai har i ærmet næste gang.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.