Største shows til dato: Christopher annoncerer kæmpe koncert i Aarhus
Aarhus kan se frem til en helt særlig koncertoplevelse, når Christopher til sommer vender hjem til Danmark efter nogle hæsblæsende år med koncerter i både ind- og udland.
Den 27. juni 2026 indtager han Tivoli Friheden med et af sine største shows til dato.
Det skriver forlystelsesparken i en pressemeddelelse.
Det er United Stage og Down the Drain Concerts, der præsenterer Christopher live på scenen i Tivoli Friheden til et show spækket med energi, nærvær og alle de største hits fra den populære danske popstjerne.
Christopher indtog senest Tivoli Friheden i 2023 med et magisk show, hvor soundtracket fra Netflix-succesen ’A Beautiful Life’ dannede rammen om en uforglemmelig aften.
Vender hjem efter udsolgte shows
Christopher er lige nu aktuel med Netflix-dokumentarfilmen ’Christopher – A Beautiful Real Life’, der giver et ærligt og intimt indblik i popikonets liv, hvor drømmen om et internationalt gennembrud skal balanceres med kærlighedslivet og familietid.
Filmen følger Christopher gennem en periode, hvor hans virkelighed begynder at spejle rollen fra Netflix-succesen A Beautiful Life (2022), som blev streamet i mere end 60 lande verden over.
I forbindelse med premieren på Netflix dokumentaren udgav Christopher også opsamlingsalbummet ’A Beautiful Real Life’ inklusiv tre helt nye sange.
Siden debuten i 2010 har Christopher markeret sig som en af Danmarks mest alsidige og folkekære popstjerner med hits som Fall So Hard, Ghost, Tulips, Told You So og Irony.
Læs også: Kæmpe show i Aarhus: Zar Paulo annoncerer deres største koncerter til dato Med Netflix-filmen ’A Beautiful Life’ fik han sit internationale gennembrud, hvilket blev startskuddet til en verdensturné med udsolgte shows i USA, Sydamerika, Asien og Europa.
Nu vender han hjem for at give Danmark sine største shows til dato – og det bliver nogle uforglemmelige sommerfester!
Du kan købe billetter til koncerten i Friheden lige her
Praktiske oplysninger
Koncerten er præsenteret i samarbejde med United Stage og Down the Drain Concerts og finder sted 27. juni 2026 i Tivoli Friheden.
Koncerten er ikke en del af Fed Fredag og Fed Lørdag. Har du sæsonkort til Tivoli Friheden, har du derfor ikke adgang til koncerten.
Adgang til koncerten kan kun ske med gyldig koncertbillet købt via United Ticket.
Husk at du altid kan finde inspiration til oplevelser i byen i MigogAarhus’ kalender.