Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Citater og så videre fra Food Festival 2014

Af Line Ingwar Karlsen

Vi har selv været tre dage på Food Festival 2014, men har også haft en del venner på Tangkrogen. Vi har bedt dem høre efter gode og sjove citater. Heldigvis har vi fået lidt ind. Ikke så mange som til NorthSide, men alligevel en pæn del.

 

Overdommer i DM i Hotdog, Ole Troelsø kørte i taxa til Tangkrogen. Taxachaufføren, som kørte ham, hed Frankfurt til efternavn…

 

Hørt i køen til Arla Unika: ”Vi er sgu kommet til Jylland. Der er køer over det hele”

 

”Dejligt med så mange workshops, men jeg synes nu, der er lidt meget work i nogle af dem”

 

”Mor, hvor er fisk altså grimme?”

 

Hørt i en af de mange stande: “Der er ikke meget salg herude, men det er hyggeligt og dyrt”

 

”Hvor mange skilsmisser har du på CV’et? Jeg har fem”

 

“Hvorfor er smagsprøver egentlig så små? Det giver ingen mening i min mave”

 

Nogle unge mennesker foran Danske Ølentusiasters bod: ” Det outfit, de går i, ligner sådan noget, man ser på Madame Tussauds i London.

 

”Jeg undrer mig over, at man skal stå så lang tid i kø for så lille en smagsprøve”

 

”Den hotdog er sgu for lille, og hvem gider dem så små?”

 

”5:2-kuren er yt, nu hedder det nye 7:0-kuren, og den er jeg på”

 

”Der er altså lidt for meget Hr. og Fru Rabat over det her”

 

“Økologi er kommet for at blive, det kan jeg da se på antallet af gæster”

 

“Man kan sige meget om Food Festival, men det skal man ikke, og dog, de har sgu styr på det i år”

 

“Det er som et dyreskue uden dyr”

 

”Økoflipperne og storkapitalen går nu hånd i hånd i det her projekt, det er sgu da smukt”

 

”Fedt med alle de nye, små producenter, men nogle af deres firmanavne lyder som navne, de har fundet i et Anders And-blad”

 

”Hvorfor fanden er der ikke nogle siddepladser. Det er da ikke raketvidenskab at bestille nogle borde og stole”

 

“Ham der minder om en jobcenterkonsulent, som ikke kom med, da toget kørte”

 

”Der er nu ikke meget festuge over det her”, sagt da en kvinde får en lille øl som smagsprøve”

 

“Østers smager altså bedre end de ser ud”

 

”Pissefedt de gider at slæbe alt den mad ind til Aarhus”

 

“Min mormor var også Karolinepige, men dengang havde de mere fylde”

 

“Landmand kommer til byen, nå nej, det hedder landmand bor i byen eller landmanden er død”

 

To fyre som står og kigger i festivalkataloget: ”Hvor er hende Anna Lund henne? Hun ser sgu ret lækker ud på billedet”

 

Hørt i køen ved fiskeområdet: ”Der er så meget plads herude, se bare alt det græs, der er omkring hegnet. Hvorfor fanden er det så, at det hele skal være så crowded?

 

“Det her er et mekka for alle dem som er til gratis smagsprøver”

 

”Jeg tror sgu, mange af de unge kokke går mere op i, hvordan håret sidder, end hvordan maden smager”

 

”Fagforeningerne har vundet big time. De har på to årtier præsteret at nedlægge tjeneruddannelsen, og jager de fleste faglærte tjenere over i andre erhverv. Det er sgu en bedrift, som vil noget”

 

”Det der DM i Hotdog er sgu da mere et danseshow end en madkonkurrence”

 

“Jeg anede ikke, at en økologisk tomat kunne smage så dårligt”

 

”De er sgu da underlige, de dommere. De kan da ikke bare lave om på reglerne, som det passer dem. Den hotdog, som fik flest point, blev nummer to. De stemte så igen, og da blev nummer to vinderen. Det er sgu kun i Jylland, sådan noget sker, men der er jo også meget matchfixing herovre”

 

“Det her er sgu for folkelig til mig, godt jeg har bestilt bord hos Wassim i aften”

 

”Hold op, hvor er de grøntsager flotte, de ligner dem i Bilkakataloget”

 

 

 

Del artikel

Andre læser også