Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det nu: 42 vilde sportsvogne indtager Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Club Corvette Danmark
Foto: Club Corvette Danmark

Motorentusiaster og bilfans kan godt glæde sig .

For denne weekend kan nogle af verdens allermest ikoniske biler opleves i hjertet af Aarhus.

Lørdag 21. september bliver en dag fyldt med imponerende køretøjer, inspirerende fortællinger og med mulighed for at opleve 42 vilde biler på Bispetorvet.

Club Corvette Denmark indtager nemlig torvet kl. 11.00-14.00, hvor du kan komme helt tæt på de smukke køretøjer.

Fra klassiske til topmoderne

Udstillingen præsenterer et udvalg af både klassiske og moderne Corvette-modeller – lige fra C1 fra 1953 til C8 fra 2020 – og alt derimellem.

Så er det nu: 42 vilde sportsvogne indtager Aarhus
Foto: Club Corvette Danmark

” Vi glæder os til at samle Corvette-entusiaster og nysgerrige bilfans i Aarhus til en hyggelig dag i motorsportens navn.

Det er en enestående chance for både store og små at opleve disse fantastiske biler og dele passionen for Corvette-køretøjerne med ligesindede,” lyder det fra Claus T. Bech, direktør i Aarhus City Forening, i en pressemeddelelse.

Corvette-udstillingen er gratis at deltage i, så tag endelig familie og venner under armen, når Bispetorvet bliver fyldt med nogle af bilhistoriens mest legendariske sportskøretøjer.

Når udstillingen slutter kl. 14.00, kan du se bilerne køre i kortege fra Bispetorvet.

Hvad: Oplev stor Corvette-udstilling
Hvor: Bispetorvet, 8000 Aarhus C
Hvornår: 21. september 11.00-14.00

Læs mere om Corvette-udstillingen lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien