Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Runder skarpt hjørne: Cross Café klar med vilde tilbud

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Spiseguiden Aarhus
Foto: Spiseguiden Aarhus

Siden 1998 har Cross været et samlingspunkt i midtbyen.

Ved den ikoniske hjørnecafé sidder man som gæst i forreste række til at betragte den summen af liv, der hele sommeren hersker ved cafébordene ned til Åen og blandt fodgængerne på Frederiksbroen.

Med årene er caféen blevet en institution i Aarhus og et populært tilflugtssted for turister såvel som aarhusianere.

Nu runder Cross Café et skarpt hjørne, hvilket markeres på særlig vis i uge 34.

Sætter prisen ned på populære drikkevarer

Her fylder den ikoniske café nemlig 25 år, og det fejres med fede fødselsdagstilbud og konkurrencer.

Mandag til fredag kan du slå dig ned og slukke tørsten for billige penge. Her frister Cross med iskolde fadøl (både classic og pilsner) til 25 kroner stykket.

Er du mere til cocktails, kan du nyde caféens Strawberry Daiquiri for 60 kroner.

Hvad: Fødselsdagstilbud og -konkurrencer
Hvor: Cross Café på Åboulevarden 66
Hvornår: Fra mandag d. 21. august

I fødselsdagsugen kan du desuden deltage i et væld af konkurrencer på Cross Cafés Facebook og Instagram.

Her er ugens præmier:

  • Mandag: Vind et klippekort til 25 kaffer
  • Tirsdag: Vind et klippekort til 25 fadøl
  • Onsdag: Vind et klippekort til 25 Daiquiris
  • Torsdag: Vind dinner & drinks for 2 hos Cross Café

Vinderne bliver trukket i Festugen, hvor caféen i øvrigt udvider åbningstiderne og får nye tilbud på menuen.

Du finder Cross Café på Åboulevarden 66.

Del artikel

Andre læser også