Dagens lækreste nyhed: Nu kan du få juleskums-is i Aarhus

Er du en af dem, der bare knuselsker juleskum?
Så er du helt sikkert ikke den eneste og slet ikke, hvis du spørger Zig’is Dessertcafé.
De er nemlig godt helt juleamok og lavet en vaskeægte december-klassiker om til en is.
Med stykker af juleskum
I Åbyhøj finder man Zig’is Dessertcafé, der er kendt for at lave hjemmelavede og lækre desserter lige fra is til kager.
Ofte med ret vilde smage.
I deres montre finder du bl.a vaniljeis med brændte mandler og risalamande-is.
Og nu kan du altså også sætte tænderne i den den populære version med juleskum – mums!
Isen består af vaniljeis, jordbærsorbet, jordbærskum og juleskummænd – og du kan både få den i vaffel og bæger.
Ismageriet har åbent torsdag til søndag fra kl. 12-19. (søndag 12-17)