Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vinder prestigefyldt pris: Danmarks bedste smørrebrød findes i Aarhus

Af Ane Johanne Damgaard

Den 1. februar blev Danmarks bedste smørrebrød, bistro og årets retter 2025 kåret af foreningen Danske Madanmeldere ved en festaften for dansk gastronomi i København.

Blandt vinderne var restauranter fra Aarhus til Færøerne: Aarhusianske Restaurant Bavn vandt i kategorien Smørrebrød, Peter-Marc Højlund-Carlsen fra sønderjyske Fakkelgaarden vandt i kategorien Betjening og færøske Ræst vandt både kategorien Hav og for Årets Udskænkning.  

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Formand for foreningen, Søren Frank, er imponeret over årets nominerede:

”Niveauet i år er tårnhøjt, og vi har set en virkelig interessant udvikling blandt indstillingerne,” fortæller Søren Frank, der er formand for foreningen Danske Madanmeldere, og uddyber:

”Årets Ret har gennem de seneste 25 år haft det nordiske køkken som omdrejningspunkt, men i år kan vi for alvor se indflydelsen fra de kokke, der gennem årene er kommet fra hele verden for at arbejde på danske toprestauranter og derefter har influeret restauranterne med inspiration fra deres hjemlande såsom Indien, Mexico og Sydkorea”. 

Vinder prestigefyldt pris: Danmarks bedste smørrebrød findes i Aarhus

Smørrebrød med præcision og overskud

Prisuddelingen bød på priser i ni kategorier.

Årets Smørrebrød gik til aarhusianske Restaurant Bavn for at ”tage smørrebrødet til et nyt niveau med deres præcision og overskud”, som Søren Frank fortalte fra scenen.

Vinder prestigefyldt pris: Danmarks bedste smørrebrød findes i Aarhus

Vinderen af Årets Bar blev københavnske Bar Vitrine, Årets Betjening vandt Peter-Marc Højlund-Carlsen fra sønderjyske Fakkelgaarden og Årets Udskænkning blev vundet af Karin Visth fra færøske Ræst, der kunne tage to priser med hjem til Tórshavn efter prisuddelingen.

Årets Bistro blev restaurant Vie, mens Bo og Lisbeth Jacobsen modtog Årets Ærespris for deres mange års engagement på den danske restaurantscene og i den danske madkultur.

Taco med jomfruhummer og surmælksis med sukkertang

I kategorierne Årets Ret Hav kunne Sebastian Jiménez fra Ræst i Tórshavn løfte trofæet for sin ret ”Færøsk taco med jomfruhummer”, mens Nicolai Nørregaard fra Kadeau vandt i kategorien Land med retten ”Dådyr og svampe” og Thomas Wetle Andersen fra Bjørnekælderen vandt i kategorien Sødt for retten ”Surmælksis med sukkertang”:

”De tre retter vinder, fordi de alle udmærker sig indenfor hver deres kategori med innovation i særklasse.

For at vinde Årets Ret, er det ikke nok, at retterne smager og ser indbydende ud – hvis de skal vinde, skal de have en grad af alkymi, så man får følelsen af ”det her har vi ikke smagt før”, siger Søren Frank og slutter:

”Dette gør sig gældende for alle tre vinderretter: Fra et fantastisk take på de færøske jomfruhummere, der hos Sebastian Jiménez’ forenes med hans mexicanske ophav i en færøsk taco – den traditionelle drýlur – med mole til en næsten ur-menneskelig oplevelse af bål, røg og kød hos Kadeau og til den kreative dessert fra Bjørnekælderen, der lykkes med at bruge tang på velsmagende vis i det søde køkken”. 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.