Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks nye urbane ski- og snowboard-initiativ rammer Godsbanen

Af anders@sommersangdigital.dk

Godsbanen har for længst bevist, at de kan lidt af hvert, og der er plads til alle. Den 3. december fra klokken 10.00 til omkring klokken 20.00 står den på vinter. FROSTBITE x BABS 2016 gæster Aarhus. FROSTBITE er et heldagsevent, der med et urbant jib setup til ski og snowboard som omdrejningspunkt, danner rammen for en begivenhedsrig og aktivitets-spækket dag på Godsbanen i Aarhus.

 

FROSTBITE er en begivenhed, der ønsker at samle alle danske ski- og snowboardinteresserede uanset niveau, til alt fra expression-sessions og konkurrencer til generel inspiration, samvær og kreativ udfoldelse på set-uppet.

 

Knald på oplevelserne

Derudover er FROSTBITE for ALLE, og i mangfoldighedens tegn disker vi op med et væld af andre aktiviteter i løbet af dagen, såsom:

– Trampoliner og trampolinboards der kan give dig bedre forståelse for ”airtime”, ”spins” og ”grabs”!

– Skiskydning med inliners og splattergevær!

– Boder fra forskellige vinterbrands!

– Jib-workshop i afgrænset begynderområde

– Alpehytte-telt med varme, mad og drikke!

– Vildmarksbad til at mørne musklerne!

– Graffiti-showcases, hvor kunstnerne får forskellige vintertemaer til fortolkning!

– More to come….

Lydbilledet sikrer, at riders såvel som alle andre kan være ”i zonen”. Derfor bliver der kælet for øregangene hele dagen fra “DJ Peter Peter” i dagtimerne og live bandet “Partyfact Collective”, der runder eventen af.

 

Hvad er BABS?

BABS står for “BADASS BOX-SESSION” og er Playground SNOW‘s årlige jibkonkurrence, som i år bliver afviklet under eventen FROSTBITE. Glæd dig til at se den hårde kerne smide deres vildeste linjer, imens kommentatorer, dj og dommere m.fl. får tingene til at gå op i en højere enhed. Jib set-uppet vil, bortset fra under konkurrencen, være åbent for alle.

 

Selvfølgelig er der AFTERPARTY!

Hvis du er frisk, så rammer du Der Kuhstall ved 23-tiden, og festen fortsætter, til du går kold eller ikke kan mere. Hvad enten du er hardcore jibster på kickers og rails, heavyweight juleshopper eller den kommende nysgerrige ski- og snowboardgeneration samt forældre hertil, så lover vi et brag af en event og en sublim stemning, der understøtter dén vintersportsnerve, Danmark besidder!

 

Arrangementet er GRATIS!

 

________________________________

RIDERINFO:

– Jib set-uppet vil fylde cirka (bredde x længde) 8mx40m.

– Set-uppet bliver designet i samarbejde med Thomas Trads

– Den årlige Badass Boxsession bliver en del af eventen

– Selve konkurrencen kræver en tilmelding – mere info følger!

 

travel-bird-banner-1090-x-200

Del artikel

Andre læser også