Prøv el-biler helt gratis: Danmarks største Elbil Tour kommer til byen

Der er ingen tvivl om, at pilen peger på elbilen, når du skal skifte bilen ud næste gang, alligevel kan der opstå mange spørgsmål, når du overvejer at skifte benzinbilen ud med en eldreven.
Men det er der heldigvis gode råd for.
Danmarks største Elbil Tour kommer nemlig til Aarhus – mere specifikt Storcenter Nord, så dit valg af en elbil bliver lettere, og så du også kan bidrage til den grønne omstilling.
Det kan vi se frem til
Det er lørdag 17. maj og søndag den 18. maj fra klokken 11-15, at Danmarks største Elbil Tour er klar på p-taget fra Indgang 4, hvor man samler nogle af landets allerstørste aktører inden for elbiler og opladning.
Du kan opleve de nyeste elbiler fra Kia, Tesla, BYD, Hyundai, MG, Volvo og Ford og prøvekør bilerne direkte fra eventet.
“Imens kan børnene hygge sig på deres egen store elbil-bane, hvor tre seje mini-elbiler står klar. Hver hele time kommer Bamse Betjent og hilser på børnene og deler godter ud.
Besøg også NORDs street food ”Madtorvet”, hvor 10 lækre spisesteder står klar til at betjene jer. Hvad enten det er snacks, is eller et godt måltid mad, så er der noget til alle sultne maver,” skriver Storcenter Nord.
PROGRAM: ELBIL TOUR 2025
GÆLDER BEGGE DAGE
Kl. 10: NORDs butikker åbner i centret
Kl. 11: ELBIL TOUR området åbner – gå op på p-taget fra Indgang 4 ved INFO
Kl. 11-15: ELBIL BANE er åben + Bamse Betjent kommer hver hele time
Kl. 11.30-12: MYTER OM ELBILEN oplæg konferencier
Kl. 13.30 : TOUR de PARTNERE konferencier besøger partnere til dialog
Kl. 15: TAK FOR I DAG prøvekørsler slutter og pladsen lukker