Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kig op: Danmarks udsendte hyldes med flyshow over Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Danmarks udsendte bliver hvert år den 5. september anerkendt og hyldet for den store indsats, de har gjort på vegne af vores land.

I dag markeres flagdagen over hele landet, hvor op imod 60.000 veteraner bliver fejret.

Den officielle markering af flagdagen omfatter et arrangement i Jylland, som i år afholdes i Mindeparken her i Aarhus. 

Det oplyser Forsvaret.

Fejres med stor overflyvning

På Flagdagen for Danmarks Udsendte er det blevet tradition, at Flyvevåbnet sender kampfly i luften for at vise flaget og for at lave en passende markering af dagen over de danske kaserner og større byer.

Flyvehøjden bliver omkring 300 meter, og der bliver perfekt flyvevejr i dag med sol og blå himmel.

Se ruten her:

“Her er ruten, vi flyver i morgen eftermiddag i anledning af flagdagen for Danmarks udsendte.

Turen flyves af kampfly fra Fighter Wing Skrydstrup, og den er vores måde at vise respekt for de aktive soldater, veteraner, de faldne og deres efterladte,” lyder det fra Flyvevåbnet.

Som man kan se på ovenstående kort, kommer kampflyene bl.a. til at flyve over Aarhus.

Her kan du se kampflyene

Her i Aarhus er vi så heldige, at vi kan opleve opvisningen flere gange.

Efter planen flyver kampflyene over Veteranhjem Midtjylland i Brabrand kl. 16:03, hvorefter de suser videre mod Mindeparken, hvorfra de kan opleves kl. 16:04.

På den del af ruten, der ligger fra Aarhus og frem, vil flyene kunne følges på flighttrackere under callsign “FLAGDAG”.

Flyvehøjden bliver omkring 300 meter. Vind og vejr kan få indflydelse på ruten, oplyser Flyvevåbnet.

Markeres officielt i Mindeparken

Formålet med Flagdagen er at anerkende og hædre de personer, der er eller har været udsendt af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister.

Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Flagdagen er både en dag, hvor de faldne mindes og en dag, hvor de udsendte fejres, og samtidig er den en anerkendelse af og tak til de pårørende til de udsendte, som også bærer en del af byrden ved Danmarks internationale engagement. 

Ved den officielle markering i Mindeparken i eftermiddag deltager bl.a. borgmester Jacob Bundsgaard, finansminister Nicolai Wammen og chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen.

Se arrangementets fulde program her

Del artikel

Andre læser også