Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra Aphaca til Medina: Orkester giver nyt liv til ikoniske pophits

original-kopi-Danmarks-Underholdningsorkester-1024x614
Foto: Danmarks Underholdningsorkester

I juni 2026 drager musikere fra Danmarks Underholdningsorkester på turné med koncertkonceptet Original Kopi, hvor de sammen med rytmiske musikere og fire unge sangtalenter giver nyt liv til ikoniske danske hits fra de seneste årtier.

Publikum kan glæde sig til et musikalsk stjernemøde fyldt med nærvær, personlig fortolkning og intime arrangementer.

Turnéen gæster tre store spillesteder til sommer og kan bl.a. opleves i Musikhuset Aarhus den 7. juni 2026.

Årets solister er de unge talenter Evalin Rosenberg (Køge), Lea Foxman (København), Lauge Filyo (Aarhus) og Sigrid Marie Hvingel-Christensen (Odense), som bidrager til koncerten med hvert deres udtryk, stemme og personlighed.

Store danske hits i nye klæder

Original Kopi er en kærlighedserklæring til dansk popmusik – moderne klassikere, der har bevist deres kvalitet og popularitet hos publikum.

Sangene opføres ikke som tro kopier, men som originale fortolkninger i klassisk orkesterklang.

Fra Aphaca til Medina: Orkester giver nyt liv til ikoniske pophits
Årets solister er de unge talenter Sigrid Marie Hvingel-Christensen (Odense), Lauge Filyo (Aarhus), Evalin Rosenberg (Køge) og Lea Foxman (København). Foto: Danmarks Underholdningsorkester

Publikum inviteres til at opleve musikken med fornyet nærvær, hvor dynamik, klang og udtryk træder tydeligt frem og skaber rum for både det velkendte og det ukendte.

“Original Kopi viser, hvad symfonisk musik kan være, når den møder danske pophits og unge talentfulde sangere.

Publikum kan glæde sig til en koncertoplevelse fyldt med nærvær, nerve og musikalsk udtryk, hvor kendte klassikere får nyt liv gennem unikke fortolkninger,” fortæller John Frandsen, direktør for Danmarks Underholdningsorkester.

Tag med på kunstnerisk rejse

Koncerterne optages live og sangene samles på et kompilationsalbum, der udgives på alle tilgængelige streamingtjenester efter turnéen.

De medvirkende på scenen skaber en koncertoplevelse, der både hylder originalerne og tilfører nye musikalske lag til repertoiret – der favner bredt fra kunstnere som Christopher, Andreas Odbjerg, Aphaca og Medina til Sanne, Sko/Torp og Rugsted & Kreutzfeldt m.fl.

Her kan du opleve Original Kopi

Turnéen gæster tre store spillesteder i juni:

4. juni: Vejle Musikteater

7. juni: Musikhuset Aarhus

11. juni: Taastrup Teater & Musikhus

Køb billetter til Original Kopi her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.