Fejrer jubilæum: Genbrugsbutik giver 40% rabat på næsten alle varer
Midt i Jægergårdsgade ligger den fineste butik, der rummer alt, hvad et genbrugshjerte ønsker sig.
På hylderne finder du alt fra tøj til bøger og gamle plader, og fælles for det hele er, at det har levet et liv, som bestemt ikke behøver at slutte allerede nu.
I disse dage er der endda ekstra god grund til at kigge forbi.
For lige nu fejrer Danmission i Jægergårdsgade 40 års jubilæum, og dét markeres med store rabatter i hele butikken.
Går til et godt formål
Der er nemlig – sjovt nok – 40% rabat for tiden.
Jubilæumstilbuddet gælder næsten alle varer, så der er rig mulighed for at gøre et kup i lokalerne til og med i morgen – fredag 8. november.
Det er faktisk kun lys og muleposer, der ikke er sat ned som følge af tilbuddet.
Danmission i Jægergårdsgade er drevet af frivillige ildsjæle, der sætter en ære i at hygger sig, mens de samtidig gør en vigtig forskel.
Butikkens overskud går nemlig til organisationens velgørende arbejde. I Danmark holder Danmission bl.a. sommerlejre for børn og arbejder med dialog mellem forskellige trosretninger.
Når du handler hos Danmission, er du samtidig med til at sikre et bedre livsgrundlag for nogle af verdens fattigste mennesker i Asien, Afrika og Mellemøsten.
Hvad: Danmission fejrer 40 års jubilæum
Hvor: Jægergårdsgade 64C, 8000 Aarhus
Hvornår: Til og med fredag 8. november
Find mere info om den igangværende fejring lige her