Smider tocifret millionbeløb: Dansk stjernespiller køber liebhaverbolig i Aarhus
Noget tyder på, at FC Midtjyllands nye midtbanespiller har planer om at slå sig ned i Aarhus.
Phillip Billing har i hvert fald købt en lejlighed i Aarhus.
Efter en årrække i Premier League og et mesterskab i Serie A med Napoli, er han netop vendt hjem til Danmark. Men selvom han skal spille for FC Midtjylland, syner det altså ikke som om, at han får base i hverken Herning eller Ikast.
Lejligheden, som den 29-årige fodboldspiller har erhvervet sig, ligger i det centrale Aarhus, og han skulle slippe 10,3 millioner for den.
Flere store handler
Den er opført i 1877 og rummer 166 kvadratmeter fordelt på fire værelser.
Lejligheden blev udbudt til 10,9 millioner kroner, men fodboldspilleren fik et afslag på 600.000 kroner.
Det er dog ikke hans dyreste køb i år.
Tidligere i år købte han nemlig en lejlighed i indre København på 239 kvadratmeter for hele 24,9 millioner kroner.
Kort efter solgte han en anden lejlighed i indre København for 10.750.000 kroner, skriver Ekstrabladet.
Philip Billing har købt lejligheden i Aarhus i dag, men det vides altså ikke, om det er her, han kommer til at bo.