Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hantwerk: Bogreception på Love City, livemusik, caribisk kylling og Humlelands ‘Love City’ øl

Af anders@sommersangdigital.dk

Den 1. september afholdes en reception ud over det sædvanlige. De to brødre David Garmark og Stephan Garmark udkommer med deres anden roman sammen. Det fejrer de på Hantwerk på Aarhus Ø, lige ud for den hyggelige lystbådehavn.

 

Brødrene Garmarks vision for denne reception har været at skabe noget helt særligt og eksklusivt, hvor det kreative og kunstneriske er i fokus. Derfor har de samlet en perlerække af pragtfulde, lokale kræfter, der er opsat på at yde deres allerbedste for at skabe en uforglemmelig oplevelse for gæsterne. Film, musik, litteratur, gastronomi og øl for feinschmeckere kombineres til perfektion denne første aften i festugen. Det er et åbent arrangement, og alle er velkomne, så kom og køb en bog, spis og drik, nyd musikken, støt nødhjælpsarbejdet og få en snak med forfatterne samt alle de andre, der gør denne aften til noget særligt.

 

Love City er brødrenes anden roman sammen efter den anmelderroste Rakelsminde, der udkom sidste år. Denne gang foregår historien på De Amerikanske Jomfruøer, der gennem den karismatiske King Malcolm er ved at løsrive sig fra USA efter de altødelæggende orkaner Irma og Maria. En malarialignende epidemi er brudt ud på St. John, der slår folk ihjel for et godt ord. Den danske nødhjælpsarbejder Samantha Fisker og den engelske lejesoldat Daniel Stoker skal nu finde ud af kilden til epidemien i det revolutions- og orkanhærgede tidligere paradis. Det skal vise sig, at det bliver med livet som indsats, da årsagen slet ikke er, hvad de forventer.

 

Programmet for aftenen:

17.00 – 17.30
Drinks/DJ Mr.Tee – den mest sexede DJ i Aarhus

17.30 – 17.45
Velkomst af forfatterne

17.45 – 18.00
Oplæsning

18.00 – 18.30
Mingling

18.30 – 19.00
Signering/ konkurrence.

19.00
Wardrums spiller koncert

Derefter DJ og fest

 

Her er nogle af aftenens højdepunkter:

Romanen Love City sælges denne aften til 250,- kroner hvoraf 50 kroner pr. bog går til nødhjælpsarbejde på de Amerikanske Jomfruøer, der stadig har brug for det efter de to orkaner hærgede øerne sidste år. Hvert salg udløser desuden et lod til konkurrencen, hvor der er skønne præmier. Forfatterne signerer gerne bøgerne.

 

Bistro Goulu, aka Kenny “Vildanden” Liland og Lasse “Lassefar” Munkholm, der til dagligt tryller i køkkenet på Hantwerk har Caribisk inspireret kylling på grillen for rimelige penge. Bistro Goulo donerer 5 kroner pr. solgt måltid til nødhjælp. Grillen er tændt det meste af aftenen.

 

Humleland har brygget en eksklusiv ‘Love City’ øl, som Hantwerk sælger, og vi lover, at den er pragtfuld! Baseret på deres populære Pale Ale ‘Juice’ kombineret med den frugtige Mosaic-humle er den en oplevelse ud over det sædvanlige. Hantwerk donerer en krone pr. Solgt øl til nødhjælp.

 

Hele Hantwerks sortiment af håndbrygget øl, vin og drinks er naturligvis også tilgængeligt.

 

Det blærede Aarhusianske synthbrutalityband Wardrums, der har lagt musik til Love City trailerne spiller gratis koncert.

 

DJ Mr. Tee spiller op til ballade med æggende calypso og bølgende reggae resten af aftenen.

Hantwerk: Bogreception på Love City, livemusik, caribisk kylling og Humlelands 'Love City' øl

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien