Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her er programmet: AGF bliver hyldet i hjertet af Aarhus

patrick-mortensen-guld--1024x683
Patrick Mortensen var blandt målscorerne i søndagens 6-2-sejr. Foto: AGF

Både den helt store fejring og en balkonscene venter de nyslåede danske mestre fra AGF, når de i dag – mandag den 18. maj – kl. 16.00 fejres på rådhuset i Aarhus efter Superligaens afslutning.

Borgmester Anders Winnerskjold tager imod sammen med kommunens rådmænd – og hele byen er inviteret med til at hylde mestrene på rådhuspladsen. 

Inden spillerne ankommer ved Aarhus Rådhus, kører de gennem byen i åben bus.

40 års venten og indestængt jubel blev for nylig forløst med AGF’s sejr over Brøndby, der sikrede klubben titlen som danske mestre i fodbold 2025/2026 – klubbens sjette danske mesterskab i alt.

Med pulsen for nedadgående, armene over hovedet og et mesterskab sikkert i hus inviterer Aarhus Kommune alle byens borgere til at komme og hylde AGF på Rådhuspladsen, når 3F Superligaen er færdigspillet.

Fejringen finder sted på Rådhuspladsen mandag 18. maj kl. 16.00 – 18.00.

Program for fejringen 

Tidspunkterne er vejledende. Bemærk at delen inde på rådhuset er lukket for publikum:

Kl. 16.15: AGF’s danske mestre ankommer med bus til rådhuset. Parkering på Park Allé, hvorefter spillerne og stab går det sidste stykke op mod hovedindgangen

Kl. 16.25: Spillere og stab modtages foran rådhusets af borgmester Anders Winnerskjold og byens rådmænd

Kl. 16.40: Hyldesttaler i byrådssalen ved borgmester Anders Winnerskjold og rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen 

Kl. 17.00: Spillerne hyldes på balkonen på Aarhus Rådhus (til ca. 17.30)

Kl. 18.00 Afgang fra rådhuset  

Programmet vil blive opdateret her https://aarhus.dk/agf henover ugen, oplyser Aarhus Kommune.

“Et by-historisk øjeblik”

En meget glad Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold udtaler:

”Et kæmpe tillykke til AGF, spillerne og hele staben omkring holdet, men også tillykke til Aarhus.

Jeg tror ikke, man kan overvurdere, hvor stor glæde det her udløser i byen eller hvor meget opsparet længsel og hunger efter sejr, der netop er blevet forløst.

Vi har ventet med længsel (og tålmodighed) på det her øjeblik. Derfor kan det heller ikke være anderledes, end at AGF skal fejres på rådhuset.

Det bliver fantastisk at modtage spillerne og opleve aarhusianerne hylde deres helte. Vi har aldrig været døde og borte. Vi har været her hele tiden – og nu er vi danmarksmestre.

Det er på det nærmeste et by-historisk øjeblik.” 

“En kollektiv pragtpræstation”

Også sportens rådmand i Aarhus, Jesper Kjeldsen, har svært ved at skjule sin begejstring:

”Det her er et berusende øjeblik, og jeg tror, at man skal være fra Aarhus for virkelig at kunne forstå, hvor stort det er – for AGF og for hele byen, så stort tillykke til os alle.

Mesterskabet er resultatet af en kollektiv pragtpræstation fra klubben og den helt unikke fanopbakning i en by, der brænder for fodbold og sport i det hele taget.

Det danske mesterskab er et smukt billede på, hvor langt vi kan nå i Aarhus, og hvor stort et potentiale idrætten har i vores by. Forhåbentlig kan AGF’s mesterskab være med til at løfte os endnu mere.

Og nu glæder jeg mig bare til at hylde holdet sammen med resten af Aarhus. Det bliver en helt fantastisk dag.”

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.