Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

De unikke gamle dråber på Malling Kro – starten er år 1921

Af Line Ingwar Karlsen

Vinen og Malling Kro hænger lige så meget sammen som Østerbro og spelt. Eller danske madanmeldere og Sol over Gudhjem. Nogle gange sker der noget i Malling, som ikke ret mange andre restauranter kan præstere uanset, lige meget hvor mange michelinstjerner de så end har. En af de begivenheder er den helt store “klassiske” vinaften. Kromanden og sommelieren, Rico Jørgensen, vil helt sikkert være i topform denne aften.

 

12. september er dagen, hvor propperne ryger af de helt vanvittige flasker. Her er tale om en lækker menu samt de vildeste, mest spændende, interessante, sjældne og ikke mindst aldrende Bourgognevine, hvoraf de næsten alle er Grand Cru’er. Ud over det er der lidt top Champagner og lidt dessertvin fra Bordeaux. Årgangene starter helt tilbage fra 1921, og der bliver åbnet mere end 30 flasker denne aften.

 

De fleste af vinene kommer fra yderst interessante og unikke domainer/producenter og personer, som bare havde adgang til de største og mest unikke fade med vin fra Bourgogne. Blandt andet Domaine de la Romanée-Conti butler, som i stedet for løn fik nogle fade, som han så har fået tappet på flaske under sit eget navn: Van der Meulen.

 

Prøv lige at tjekke nedenstående flasker ud!

Vinkortet til kongesmagningen på Malling Kro

13 billetter – that’s it

5000 kroner per snude. Ja, det er prisen. Det er inklusiv mad. Og hvis du bare ved lidt om vin, så vil du også vide, at det er svinebilligt – og det er en oplevelse, som kun ganske få får mulighed for at opleve.

 

Der bliver to aftener med samme program. Den ene aften er udsolgt til kroens faste kunder. Men den anden aften er der mulighed for, at alle kan købe en billet.

 

Der er kun 13 pladser til denne helt unikke vinaften. Så det gælder om at skynde sig her. Tilmelding på telefon: +45 86 93 10 25.

 

Malling Kro

Stationspladsen 2, 8340 Malling

Email: info@mallingkro.dk

Telefon: +45 86 93 10 25

Link til hjemmeside

 

Del artikel

Andre læser også