Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Historisk afgørelse: Dele af Aarhus Universitet fredes

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Universitet
Foto: Aarhus Universitet

Aarhus Universitet og dets parker er et hovedværk i dansk arkitektur med den unikke integration af bygninger og landskab.

Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen, efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn, besluttet af frede den centrale del af Universitetsparken samt en række bygningskomplekser, der samlet repræsenterer universitetets historie og udvikling – og samtidig rummer de arkitektoniske kvaliteter, som kan begrunde en fredning.

Det sker efter en genbehandling af fredningssagen.

Der er tale om en af de største samlede fredninger af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Disse 9 bygninger fredes

Der er tale om to typer af fredninger, dels en selvstændig landskabsarkitektonisk fredning af den centrale del af Universitetsparken og dels et udvalg af bygningsfredninger i både Universitetsparken og Vennelystparken.

Fredningens omfang
Den centrale del af Universitetsparken fredes som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende bygningskomplekser (helt eller delvist):

  • Den første institutbygning
  • Naturhistorisk Museum
  • Kollegium 4
  • Hovedbygningen
  • Kollegium 7 med eforbolig
  • Tandlægeskolen
  • Bogtårnet
  • Stakladen
  • Institut for Matematik

Parkområdet er ejet af Bygningsstyrelsen og Naturhistorisk Museum, og de fredede bygninger ejes af henholdsvis Bygningsstyrelsen, Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, Naturhistorisk Museum og Det Kongelige Bibliotek. Vejmatriklen er ejet af Aarhus Kommune.

Den oprindelige indstilling til fredning blev fremsat af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Slots- og Kulturstyrelsen trak i april 2023 en mere omfattende fredning tilbage, da der ikke var tilstrækkelighed sikkerhed om hjemmelsgrundlaget henset til fredningens omfang.  

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

”De første bygninger på Aarhus Universitet blev startskuddet til en særlig dansk, regional funktionalisme, der kombinerede den internationale knappe funkisstil med en national tradition for udsøgt håndværk og gode materialer. Samtidig spiller arkitektur og materialer på fornem vis sammen med det bølgende, nænsomt bearbejdede landskab.

Med fredningen beskyttes den centrale del af Universitetsparken, som er det formmæssige udgangspunkt for de senere udvidelser af Universitetsparken og Vennelystparken. Samtidig fredes ni bygningskomplekser, således at originalt bygningsinventar i disse bygninger kan bevares, og der indvendigt kan udvikles med respekt for fredningsværdierne.

Jeg er glad for det gode samarbejde og den konstruktive dialog, der har været med blandt andre Aarhus Universitet og Bygningsstyrelsen om fredningen,” udtaler Mette Elisabeth Carstad, Enhedschef for Slots- og Kulturstyrelsen.

Historisk afgørelse: Dele af Aarhus Universitet fredes
Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen

Internationalt anerkendt værk

Bygninger og landskab i Universitetsparken er et enestående eksempel på et såkaldt park-universitet i Danmark.

En delvist lukket verden, hvor studerende og undervisere lever og bor, og hvor det sociale og faglige flyder sammen, så man nedsænkes i studielivet.

Fra starten ønskede man at skabe et sådant sted, særligt inspireret af de store amerikanske campus-universiteter. Det blev landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, der kom til at udforme parken i samarbejde med C.F. Møller, Poul Stegman og Kay Fisker.

Aarhus Universitet blev i 2006 udpeget til den danske kulturkanon som ”et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år”.

Hvad er en fredning?
Der er godt 7000 fredede bygninger fordelt over Danmark. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen og de væsentlige træk i deres udtryk.

Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, De Geometriske Haver i Herning og Tivolis Parterrehave. Der er foreløbig kun gennemført ganske få af disse fredninger.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om fredninger, men kan ikke frede uden en positiv indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

Universitetsområdet blev dengang udvalgt bl.a. på grund af den unikke integration af bygninger og landskab, hvor de gule tegl væver bygningerne sammen med de åbne landskaber med karakterfulde egetræsgrupper.

Området er et arkitektonisk værk, der har opnået international berømmelse og er blevet karakteristisk for Aarhus.

Del artikel

Andre læser også