Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 6 år: Delebilsservice lukker i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: AURA
Foto: AURA

Siden januar 2018 har østjyderne haft mulighed for at bruge el-delebilerne fra AURA.

Men nu er det snart slut.

Det oplyser AURA i en pressemeddelelse onsdag.

Derfor lukker servicen

Den østjyske energi- og fiberkoncern har nemlig besluttet at udfase koncernens delebiler i takt med, at leasingperioderne udløber i første halvdel af 2024.

”Vi ved at brugerne har været glade for muligheden, men vi kan også konstatere, at markedet for el-delebiler er anderledes nu, end det var, da vi startede.

Det er blevet langt sværere for os at finde egnede positioner til vores biler, og borgernes brug af vores biler har været svagt faldende over de sidste år.

Derfor er det rettidig omhu for os at udfase ordningen nu,” udtaler Klaus Hieronymus Stenger, forretningschef i AURA.

Efter 6 år: Delebilsservice lukker i Aarhus
Foto: AURA

Tages snart ud af drift

Da ordningen med el-delebiler var på sit højeste, havde AURA i alt 32 biler til at servicere brugerne, men antallet er det seneste år blevet beskåret til 19.

De 19 el-delebiler har kørt i alt 1.377.000 kilometer med udgangspunkt i det østjyske, hvilket i runde tal svarer til 34 gange jorden rundt ved ækvator.

”Da vi etablerede delebilsordningen, var det dels for at få sat gang i en udvikling med elbiler og delebiler i det østjyske, og dels for at få erfaringer med e-mobilitet.

Det har vi fået masser af gennem de forløbne seks år, og eldelebilerne har gjort hvad de skulle. Vi mener nu, at vi skal fokusere anderledes,” understreger Klaus Hieronymus Stenger.

De faste brugere af bilerne er blevet adviseret, oplyser AURA.

De nuværende el-delebiler bliver taget ud af drift i 30. juni 2024, men vil indtil da stadig kunne benyttes. 

Del artikel

Andre læser også