Lyserødt løb er tilbage: Kom med til Rosé-løb i Aarhus
De fleste kender til følelsen af ikke helt at orke løbeturen.
Men hos Barevin i Værkmestergade har man formået at skabe et løb, der kan motivere de fleste.
Lørdag den 29. august 2026 lyder startskuddet til deres populære Rosé-løb.
Rosé før, under og efter løbet
Løbet starter og slutter foran vinbaren i Værkmestergade.
Der varmes op ved at skåle i rosé, så humøret er helt i top før starten.
Når startskuddet lyder, venter der en 5 kilometer lang rute rundt i Aarhus, hvor du vil opleve flere forskellige sider af Aarhus.
Fra rå industri til havudsigt, flotte skove og byliv.

På ruten vil der være fire depoter, hvor der venter et nyt glas rosé hvert sted. Her står der folk klar til at servere og fortælle om de forskellige rosévine, du skal smage undervejs.
Tilbage i mål bliver der sluttet af med rosé, hygge og gevinster.
Du bestemmer selv tempoet
Der vil være præmier til bl.a. bedst udklædte roséløber, så find endelig dit bedste, mest kreative og flotteste outfit frem.
Du bestemmer selv tempoet det skal gøres i, så om du vil gå eller løbe er dit valg.
Der vil ikke blive taget tid, for arrangementet handler om det sociale ved at have en sjov dag i rosévinens tegn.
Læs også: Verdens største af sin slags: Gratis festival vender tilbage til Aarhus Efter løbet er der mulighed for at blive hængende i målområdet, hvor der vil være rig mulighed for at købe rosé på glas, drinks, mad og gode kassetilbud.
Første glas rosé serveres kl. 14:00, og forventet startskud er omkring kl. 14.30.
Løbet plejer at være yderst populært, så vent ikke for længe med at booke billetter.
Hvad: Rosé-løbet 2026
Hvor: Værkmestergade 25
Hvornår: Lørdag 29. august