Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sluk tørsten i rosé: Vær med til Rosé-løb i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: BareVin
Foto: BareVin

De fleste kender til følelsen af ikke helt at orke løbeturen.

Men BARe VIN i Værkmestergade har i den grad formået at skabe motivation med deres motionsløb, som kombinerer motion og rosé.

Lørdag den 26. august kl. 13.30 lyder startskuddet endnu engang til årets Rosé-løb – og du kan stadig nå at få fingrene i billetter!

Sluk tørsten i rosé: Vær med til Rosé-løb i Aarhus

Rosé før, under og efter løbet

Løbet starter og slutter foran vinbaren på Værkmestergade.

Herefter venter en 5 km lang rute rundt i Aarhus.

Inden løbeturen skal der varmes op, og opvarmningen består af fællesskål i rosé, og undervejs på ruten vil der være fire væskedepoter, hvor der bliver serveret skøn, læskende rosé vin.

Når løbet er gennemført, fejres det naturligvis med endnu mere rosé på målstregen.

Der vil også være præmier til bl.a. den bedst udklædte roséløber – så find dit bedste rosé-outfit frem!

Du bestemmer selv tempoet

Løbet er for alle, der ynder at drikke et godt glas rosé.

Og du bestemmer helt selv, om du vil løbe, gå eller trille ruten – så længe du får smagt på alle rosévinene.

En pose med startnummer m.m. kan hentes i butikken fra tirsdag den 22. august kl 12 eller på dagen fra kl. 11.

Første glas serveres fra kl. 13.30, og forventet startskud er omkring kl. 14.

Løbet plejer at være yderst populært, så skynd dig at bestille din billet her

Del artikel

Andre læser også