Den allersidste fra Aarhus: Rød postkasse kan blive din
Post Nord er ved at være læns for de flere end 1000 ikoniske, røde postkasser, der siden december har været sat til salg.
Og nu er den allersidste, der med garanti har været i brug i Aarhus, sat på auktion.
Det drejer sig om en postkasse fra Viby Torv, der er til salg på Lauritz.com.
Postkassen måler ca. 34 cm i dybden, 44,5 cm i bredden og 78 cm i højden og vejer ca. 21 kg.
Dansk kulturarv eller personligt mindeskab
“Den fremstår som et markant og ikonisk element i hjemmet, hvad enten den bruges som kunstobjekt, dansk kulturarv eller personligt mindeskab”, lyder det i annoncebeskrivelsen.
Postkassen er doneret af Post Nord, og Lauritz.com donerer alle gebyrer, så overskuddet går ubeskåret til Danmarks Indsamling.
Det højeste bud på postkassen mandag formiddag 9.200 kroner.
Auktionen slutter 31/1 2026 kl 20.37.
Køb den før din nabo.